S_Punch_1881

34

T o M o d sæ t n i n g e r .

Hvor K r a b b e s blide Klokketoner blande Sig svagt med Krigstrompeterne, som skingre, Den ene kæmpet har med aaben Pande, P en anden med de tre bekjendte Fingre. Den ene hos A T H E N E staar paa Listen Som Søn, — der kan den anden ikke møde, Han nøjes med at være æ g t e CH R E ST E N , Men's F orbundsfællen er fo ri o r e n Jøde. Kort, naar man dem vil efterse lidt nøjere, Man ser, at deres Standpunkt vidt forskjelligt er; Dog gaar de i en Enhed op, en højere, Men det er næppe, hvad dem kjært og helligt er. Den Enhed og det Baand, som danner Broen Fra s E v r o p æ e r e n « til B o g ø s Drot, er Vist hverken Videnskaben eller Troen, Men K jæ 1d e r næ s s e - Ko n g e n s •■Undersaatter«. Thi naar der Forskjel er i Aand og Blodet, Og dog man Lighed finde skal forenende, Saa er det klart, hvad ej man har i H o ’det, Det maa nødvendigvis man ha’e i — Benene. Derfor, da B e r g i Edens Have dvæled' Og følte, hvordan Ensomhed kan pine En, Blev han ved EEDVARDS Ord af Fryd besjælet Og kvad lig Adam: « D e t e r B e n a f m i n e B e n ! » i hvid og rød og grøn Spaserekjole og med en Hat, ja De ser paa mig søde Fru Schrøder men den er slet ingen Ting i Sammenligning, skjøndt jeg har været henne hosFru Josephsen og faaet den lidt fixet op siden, og rød Parasol, og Fru Kosenbaum ogsaa i det dejligste Toilette og i andet Akt er de endnu flottere og i Væddeløbskostume, som jeg maatte love Petrine hun skulde faa et lignende til Sommer, og Fru Rosen- baum og Frøken Lund kjører saa til Væddeløb, men Frøken Lund løber ikke og Fru Rosenbaum bryder ud med Benjamin og Frøken Olsen, den Stakkel, bliver maltrakteret af sin Mand ligesom jeg af Sørensen, fordi hendes Modehandlerinderegning er for stor og han er en Gnier som alle Mandfolk, men hun er re­ solut og tager ud til Klampenborg og spiller i Rul- letten hos Ginderup og vinder Pengene, som jeg ogsaa skal prøve til Sommer for det er jo det eneste Sted her til Lands, man kan tjene Noget paa den Maade, og Frits Grønbæk var frygtelig glad over Pio, der er et Slags Herman Bang og hedder Théodyle, saa han er vel i Familie med den Frøken Théo som Bang be­ skrev saa dejlig i Søndags otte Dages, saa Frits sagde han var visti Færd med at ville være Théolog eller Théophil baade i Théori og i Praxis og den lille Fangfang er ogsaa et klogt Barn, og Juliane og Pe- 1 tersen var saa glade over at se, saa meget lille Am­ brosius slægter ham paa, og dersom De skulde have nogle Frimærker, søde Fru Schrøder, til Barnet, saa

XL:

f i s

r ^ Y

i^aa Tingets Himmel straale tvende Stjerner, — Ej klarere i Mælkevejen fandtes: Et himmelskt L y s for folkelige Hjerner Er Venstres store B'r, B e r g og BRANDES. Endnu er dog den Sandhed uomstødelig, A t iblandt disse Venstres Dioskurer Er problematisk, hvem der er udødelig, Thi de er problematiske Naturer. Som deres A a n d er Ilden c o n tra Er deres K r o p lig Oxen contra. Frøen. Den ene stammer ned fra Østerlandet, Den anden fra en 0 ved Østersøen. Vandet,

V e d Kaffen.

Fru Sørensen. Ja saa skulde jeg1 jo fortælle Dem lidt om Teatrene, søde Fru Schrøder, og- vi vilde jo have været hen og set «Eva», men det var da godt, vi ikke kom, siden det skal være saa gyseligt uanstæn­ digt, at de ikke har kunnet taaie det oppe i Kristiania, hvor de dog har havt baade »Leonarda» og «et Dukke­ hjem» og det er rigtignok slemt at Tonen er bleven saa umoralsk derhenne, at man er nødt til at gaa i Sekundteatrene for at faa sin Moral styrket og sine Følelser respekterede, og saa gik vi hen og saa «en Familie paa Moden» i Stedet, og De kan tro det var Noget for mig søde Fru Schrøder og for Petrine med for det var ligesom vi var hjemme hos os selv und­ tagen en Del finere og Gud sikke Dragter! De kan tænke Dem i første Akt kommer Fru Lumby-Hansen ind i lyseblaa Spaseredragt med blegrød Silkebesæt­ ning og Hat med blaa og røde Fjer og Frøken Lund