S_Punch_1881

42

D a n s k e A d e l s v a a b e n . (Fortsat.) V II, E h l e r s .

P a a p a r l am e n t a r i s k e S t ad i e r .

Skjoldet er paalangs delt i to ligestore Halvdele. I Feltet til Venstre er der Blus paa L am ­ pen, skjendt den anvendte, an­ tændte Gaslygte kun kaster et om ikke stærkt,saa dog tern melig sparsom t Lys omkring ; medens Feltet tilH øjre ligger i Mulm og Merke. Heraf ser man strax, at Slægtens Æ ldste har hørt til de sorte Riddere, hvilken Sort Riddere som bekjendt ikke

høre til Oplysningens Tidsalder. Over Skjoldet er anbragt en Nathue, bag hvilken syv Valmuer vage i Vejret. Den Formodning som adskillige Heraldikere have opstillet, at dette skulle minde om, at Slægtens Stammefader oprindelig var en Valmuesmand, er uantagelig; disse Insignier pege snarere hen paa, at han var Øverste for Sovegarden og som saadan hørte til Byens vise Mænd, hvad ogsaa Slæg­ tens Devise: «Mine Øjne de finge en Dvale« synes at tyde paa. Som Skjoldmøer fungere to Brolæggerjomfruer. Ehlers blev i sin Tid udnævnt til Ridder af Knippelsbro, og han blev herved Grundlægger af et nyt, arveligt Suk­ kerhus — dog ikke i lige Linie. ■ V I I I , J E r s i e v . Ovenpaa Skjoldet findes et

et var paa den frie brittiske Jord, At G l a d s t o n e løfted sin Stemme Og brugte mod BEACONSFIELD knusende Ord, Mens rundt lian paa Syvmilestøvler for Aldeles som B e r g her hjemme. Han talte om konservativt Despoti, Som Frihed og Fremskridt mon hæmme; Nej, hk han blot Magten, hvert Tryk blev forbi, Saa skulde Forfatningen ret vorde fri! — Kort sagt, det var li/esom her hjemme. Og da efter parlamentarisk Skik Sig Folkets Dom lod fornemme, Og G l a d s t o n e kom og B e a c o n s f i e l d gik, Man sukked i BERGS Ministerfabrik: «Ak, gid det var saadan her hjemmel» Nu skulde da endelig G l a d s t o n e til De store Reformer at fremme; Men Skæbnen driver et løjerligt Spil: Det gaar ikke altid, som Førerne vil, Hverken hist ovre eller her hjemme. Hans Løfter og store Ord har nu bragt Ham selv i ordenlig Klemme. Hvad hjælper et Flertal, selv nok saa kompakt? Hvad hjælper endog den bevidste Magt, N a a r den lign er den BERGSKE her hjemme? Med Skranker og Tvangslove prøve han maa Ssne forrige Venner at tæmme; Paa Tinge han gi:er dem en Mundkurv paa, Og saadan det sagtens ogsaa vil gaa, Hvis B e r g blev Minister her hjemme. Naar Friheden tøjres med saadanne Reb Der ovre, saa lad os ej glemme, At her man forsvared med alle Slags Kneb Et «parlamentarisk» Frihedsbegreb, Som ingen Steder har hjemme.

Ordensbaand, som pranger i alle mulige Farver. Skjoldet selv er ved et skinnende Storkors delt i fire Felter. I Feltet øverst til Venstre er anbragt en Globus, hvilken betegner Overhovedets frem ragende Egenskaber som Geograf. Nedenunder findes et Par Thekopper, hvilket betegner Overhovedets fremragende Egenskaber som Theograf, og

ovenfor Kopperne ere de to Linier anbragte: »Det er, hvad man saa træffende kalder Thevandets Geografi.» Øverst til Højre lyser en Stjerne; men det er uvist, om denne hentyder til Overhovedets vistnok betydelige Kundskaber i Astronomi, thi han var «en klog Mand paa Him len», eller om den kun er simpel Dekorationspynt. I F eltet nederst til Højre ses nogle Rønnebær. Paa dette Felt førtes i langsommelige Tider en heftig og meget indviklet Strid med Slægten Sahlertz, da Slægterne gjensidig be­ nægtede hinandens Ret til at føre botaniske Gevæxter i deres Skjold. IX .F e n g e r . Denne Fam ilie var meget

udbredt over hele Byen, og Stam ­ herrens Indflydelse var overor­ denlig stor paa Grund af hans utallige Slægtskabsforbindelser. Stamherren var selvskreven Medlem afalle offenlige •Gilder» ikke alene de indenbys, men endogsaa af de Gilder, som holdtes paa Hovedgaardcn

«Bidstrup* hinsides Roskilde. Desuden raadede han over saa meget Godsog Guld,at Posten som ©konomiforvalter hos hamansaas for etaf de mest indbringende. Embeder i sin Tid. Over Skjoldet knejser tre T aarne, som stærkt