S_Punch_1881

67

dinger, han har udført; sig ikke Berømmelse.

kim i E s rom sø indlagde han

bekjendte Folkevise: • ! de dybe D a le ,» ere anbragte oven over; - I de H ø jrek a 'le sku lde F a n d e n g a le ! P lo u g er ikke let at f a a i T a le .« I nederste Feit sidder en ta rve­ lig S k ja ld , som dog har faaet en Doktorhat paa, og giver Harpeduft til bedste; det antages, at han lige har ladet Tallerkenen gaa, thi fra Venstre flyver en bevinget Penge- sæk, der bærer Tallet 1000, ham lige ind.i Munden. Her under læses følgende Linier: »Z de H ø jrek a 'le skulde F a n d e n g a le ! M in e S a n g e F is c h e r m a a betale .» ^Skjold- holderne ere - S m a a fo lk : en Kusk med en Pisk og en Præst med en do. Det Hele er meget grovt. Kigget i Kortene.

Han havde en stor Forkjærlighed før Fiskere, med hvem han tømte mange K ru s e (se øverste Felt). Hans Fischeri indbragte ham ogsaa en stor Sum Penge for Besvarelsen af en dramatisk Opgave, som des­ værre er gaaet tabt. Hans største Anseelse stammer imid­ lertid d ero vre f r a G ræ n sen (se dederste Felt) ved hvilken han vandt meget Guld og meget Fol k; men begge Dele satte han hurtig over Styr. Almindelig Dadel fortjener Stamfaderen for den Maade, paa hvilken han behandlede P ed er T o rd en sk jo ld , hvad der i kort Tid nedsatte denne Sidste ikke saa ganske lidt i det almindelige Omdømme. Saaledes er Stamfaderens Paastand paa, at hans Skjold egenlig er et Tordenskjold, aldeles uholdbar; hvorimod det er sandt, at det er en Ret før ham og hans at bære deres Hatte, som de vil. X V I . H ø r u p .

Skjoldet er ved en vandret Linie delt i to lige store Felter, hvoraf det øverste igjen er d e l t ' i to Rum. I Rummet til Venstre findes enRæv; en saadan gik Stamfaderen nemlig gjernemed bag Oret; i det andet Rum føres en Revisorprotokol. Om dette Felt og det i den Anledning førte Felttog se

ander Art. H ø g s br o e. I nederste Felt ses en edderspændt øgle,spyende Gift og Galde fra sin spaltede'i’unge, medens den nyder sin Spalteføde af et Skarntydeblad. Oven paa Skjol­ det knejser en Hanekylling, hvilken har Hentydning til K jø g e H otis. thi i K i ø g e var det, at Stamfaderen tjente sine Sporer; derimod er det uvist, om Benævnelsen K jø g e H u sk o rs gjælder ham. X V t l . L a r s e n .

O g det var sig »Professor» F b d v a r d E rs lk v 1 den kongelige Theografi, Som beskrevet paa Prosa og paa Vers blev Stundom mere, end han selv kunde li’e. Han i Fjor andraget har paa en Bevilling Til den internationale Udstilling, Som en Gang i Aar skal holdes — ja det véd I : For Geograferne nede i V e n e d ig . Hint Andragende var overmaade lovende; For vort Fædreland sku’ kommet her til Kort Over Landets Søer og dets Svin paa Skovene, Og kort sagt over Alt, hvad der er vort; Med Kort ban vilde oplyse Jorden Om, at man gjør kort Proces med Lammefjorden, Om Udtøiingen han Publikum belærer Af Kolindsunds og Lammefjordens Aktionærer. Og om Mennesket hos os et fyldigt Opus Skulde gi’e det fjerne Publikum Besked, Naar blot Selskabet ved Siden af en Globus Sin Kommersraad fik skikket derned. Og det hele skulde skjønsomt være præget Af vor Fordeling af Hartkorn og af Kvæget, Samt Prospekter af Grønland med dets Taager i Og det vestindiske bekjendte Sukkerkogeri. Ak, det hele blev et Nederlag, et knusende, For al hofgeografisk Ordensans! Man af Kroner mangled’ bare tyve tusinde, Og de voxer ej paa Træer her til Lands. Thi S caven iu s vil ej ta’e dem paa sin K ap p e, Med et Afslag T rap kom ned af Starens T rappe; Og hvis E r slk v har en Plads paa Brystet ledig, Maa han sukke dybt med Smerte: O, V e n e d i g .

Som Skjoldholdere fungere to Skraldemænd, cg hermed staar Slægtens Devise i For­ bindelse: »H ø ru p k n a ld er, L a rs e n s k r a ld e r !• Selve Skjoldet er Ved en Tværbjælke delt fra Venstre til Hejre, hvilket tyder paa, at Slægten oprindelig har været uægte og nedrig. I nederste Felt staar

en Negermed en giftig Pen j venstre Haand, hvoraf man kan slatte, at det er en Bladneger og i hvis Tjeneste han staar. I det øverste Felt ses et Fængsel svindue; efter Sagnet maatte Stamfaderen j langsommelige Tider bøde udi Fængsel, fordi han havde sparket til nog le af Landets fornemste Herrer og hundset dem værre end Rekrutter (Skjoldet er dog trods dette ikke noget C asten skjo ld). X V II I , S c h a n d o r p h .

Skjoldet er uden M id tp u nkt, men har mange B u le r , og oven paa det bryster en gam­ mel K r a g e sig som i unge D a g e. Ved an vandret Linie er det delt i to ligestore Felter, hvoraf det nederste er lidt større end det øverste, der er lidt mindre end det andet. 1 øverste Felt findes en Ploug-

stud, som forgjæves søger at trække P lo u g til Vands. Følgende Linier, 30ih vist nok ere en Tillempelse af den