Nyboder

14

Nyboder. Et københavnsk miljø

En gennemgang af dets afspejling i litteraturen Nyboder er vel nok en af Københavns mest karakteristiske bydele. Ens­ artetheden i de gule huse, de lige gader, der i forhold til husenes højde, er ret brede, og den provinsielle stemning slår uvilkårligt en i møde, første gang man færdes gennem gaderne. Denne samling af ens huse virker som et lille bysamfund, hvilket også har været bygherrens, Christian 4.’ me­ ning. Gaderne er lige, og gadebredden på 13 m, er efter den_tids målestok reLstor, navnlig set i forhold til den lave bebyggelse.(Gaderne^lev^mp / lagøhvilket yar et meget moderne træk. Selve bebyggeÉen'beståra fTan­ ge, lave enetagersTænger, som var noget meget ejendommeligt for den tid. Det er det samme princip, som bruges i vore dages rækkehuse. Den enkelte »våning« eller »rønne« gemte sig på en diskret måde ind i fælles­ længen. Den var egentlig kun markeret af indgangsdøren. Man kan danne sig en klar forestilling om de oprindelige nybodervå- ninger i den eneste bevarede længe i nuværende St. Pauls gade, som i dag rummer mindestuerne. Husene deltes^underGhrrV flTboliger. Selve boligen var en toværelses lejlighed på 40 m2. Den bestod af en stue pa ca. 19 m2^et kammer, forstue og køkken fælles med den anden lejlighed. Lejlighederne var spejlvendte to og to gennem hele længen og vendte altså ryggen til hinanden. Selvom jie var beskedne af størrelse, hæver de sig langt-nver, datidens standard for arbejderboliger. Gadedøren bestod af to halvdøre og var forsynet med det såkaldte klin- kefald og en stor træklods. Døren var lav, og i det hele taget var der me­ get lavt til loftet, og er det stadig i de nyere længer. Væggene var hvidkal­ kede, lofterne bjælkelofter. Ruderne var meget små, blyindfattede, forsy­ net med grønligt glas og »kun lidet gennemsigtige«. Der var 30-40 ruder. Gulvene var af stampet ler. Under tagspærrene var der et rummeligt loft. De to sammenhørende lejligheders beliggenhed er ret uheldig i forhold til verdenshjørnerne. Stuerne i den ene lejlighed vender mod nord og får kun lidt sol, mens de i nabolejligheden vender mod syd og får måske for megen sol. Der fandtes ingen ovn i stuen, og skorstensåbningen var vendt mod køkkenet, så den kunne ikke opvarme stuen. Senere kom bilæggerovnen, hvor der blev fyret fra køkkenet, men det gav udmærket varme i stuen. »Der skal tænkes på navn til alle gader og stræder, som søfolket nu ibor, og i fremtiden kommer til at bo i«, skrev Christian 4. i 1641. Nybo­ ders gadenavne er et særligt og meget interessant kapitel for sig.