Nyboder

bygnings grund. Før vagten blev oprettet, var skildvagter blevet udstatio­ neret enten fra Amalienborg eller Østerports vagtbygning. Til afskræk­ kelse for voldsmænd og ildesindede personer, blev der anskaffet 5 halsjern og en strafbuk. Vagten var ilde lidt og fremkaldte ved sin tilsynekomst snarere uro end neddæmpen af de oprørte sjæle. Hvis vagten fik fat i en urostifter, blev han arresteret straks, og derfor lærte nyboderfolket at tage sine forholds­ regler. En nybodersmand, hvis kone var fiskehandlerske og forfalden til flasken, sendte ved dagens slutning sin søn ud efter moderen med ordene: »Johannes, min dreng, gå ned i Adelgade og se om mor er fuld, er hun det, så bed hende om at gå hjem ad Borgergade, thi går hun ad Adelga­ de, så tager vagten hende«. Fra Nyboders vagt udsendtes også Tappenstregen. Når det var mørkt, og »Tapto« var slagen, måtte ingen vise sig på gaderne. Tappenstrege: bestod af 3 vægtere med lange lanser og en trommeslager. Den bestod til hen i détfI9. århundrede, men havde Ingehprakfisk bétydniiig^til sidst; ^ 2 * Fra Christian 4.’ tid havde nyboder også en skarpretter, som marudog^ måtte dele med Christianshavn.------------------------------ ------ Vagten ophævedes først 1923, og politistationen i Store Kongensgade overtog tilsynet. Indbyggerne i Nyboder giftede sig i en ung alder og som regel med an­ dre nyboderfolk. For at kunne blive gift, skulle der opnås »fnseddel« hos kompagnichefen. Han kunne nægte at udstede den og derved hindre æg­ teskabet, hvis han af en eller anden grund ikke mente, at »karlens alder, opførsel og husholdning, så vel som kvindemenneskets skikkelighed, vind- skibelighed samt gode navn og rygte« var i orden. I 1793 befaledes det udtrykkeligt, at kompagnicheferne ikke måtte tillade nogen nyboders­ mand at ægte »et berygtet fruentimmer«. Brylluppet skulle stå, inden 8 uger efter frisedlens udstedelse, i Hol­ mens kirke. Som regel flyttede de forlovede sammen straks, og det var en fast regel, at hvis manden døde inden brylluppet, ansås pigen for hans enke. En mærkelig skik til fuldbyrdelse af brylluppet var stadsmusikan­ tens medvirken. Til trods for at han skulle have fire mark, kunne ingen blive gift, før de havde affundet sig med at betale for hans musik. Nybodermanden kunne som regel se alderdommen i møde uden frygt, da der var sikret ham pension. Den var i lange tider beskeden, men han beholdt huset og kosten samtidig. Også hans eventuelle enke ville få pen­ sion. Et slags fattigvæsen fandtes der også. I begyndelsen dog kun, hvis pengemidlerne var disponible og til dem, der trængte mest. Senere reg­ nedes de meniges pension ind under fattigunderstøttelsen.