Nyboder

23 husene bruges til administration eller til kollegier. Men det ser ud som om man er gået væk fra den tanke igen, og lader byen forblive som en slags sømandsby. I slutningen af 1967 er der påbegyndt en omfattende restaurering af tagene, og husene bliver malet i den oprindelige gule farve, så det på en solskinsdag er en ren fryd for øjet at gå gennem gaderne. Nyboder i litteraturen Christian IV’s gamle Nyboder, med de maleriske lave gule huse og deres indbyggere, er i tidens løb blevet skildret i romaner, skuespil og digte. Som et gennemgående træk er nyboderfolket romantiseret og beskrevet som et folk med et lyst sind og et godt sammenhold. De er arbejdsomme og fædrelandskærlige. Pigerne er smukke og kokette og i næsten alle til­ fælde trofaste. Erindringslitteraturen er ret sparsom, men giver et nok så realistisk bil­ lede af, hvordan livet formede sig i datidens Nyboder. Ironien hos Holberg I 1719 tilkom der nyboderfolket den store, men noget tvivlsomme ære, at Holberg tilegnede det sit heltedigt Peder Paars. Holberg siger bl.a. i for­ talen: »Fortale til indbyggerne i de nye boder, dem som boe længst ved volden, item alle dem, som høre under Seigr Nagels fane«. Fortalen ind­ ledes på følgende måde: »Kiære venner! Den store begierlighed, I have til at læse viser, haver opmuntret mig til at skrive på vers denne historie om Peder Paars«. Motiveringen viser, at Holberg ironiserer over det brave ny­ boderfolk. Han skriver senere, at historien om Peder Paars kan være til mere opbyggelse og nytte end de historier, som de »kø­ be hver dag i hobetal«, »nu om en der har vrikket sit been udi Lybeck, nu om et hus, som er afbrændt udi Westphalen, nu om en kalv, som er fød med en top på hovedet eller falbelader på benene«. Det ville unægtelig have været et fremskridt, hvis indbyggerne havde læst Peder Paars i ste­ det for disse utrolige historier. Men det har sikkert næppe fundet mange købere i Nyboder. Folkene her manglede den boglige baggrund for at opfatte det komiske i heltedigtet, og ironien var spildt på dem. Gadeviser­ ne skal på den anden side ikke dømmes alt for hårdt, da de var den ene