Nyboder

24 ste underholdningslæsning, fattigfolk kunne overkomme at anskaffe. Selv Holberg blev på sine ældre dage mindre nøjeregnende. Han var kommet til den erkendelse, at viseindustrien skulle tåles herhjemme, da »den ge- meene almue må have noget at amusere sig med, og bogtrykkerne derved kand vinde en haand-skilling«. Men efter Holbergs mening skulle der dog holdes lidt hånd i hanke med viserne. De måtte hverken være usømmeli­ ge eller foragtelige. De folk, der nævnes i fortalen, som boede længst ved volden er ifølge H.D. Lind, dem som boede ved Østervold. De var fattige og deres litte­ rære interesser på trin med nyboderfolket. Seigr. Nagel og hans følge var uhæderlige folk. Det kan enten være rakkere, som boede ved Nyboder, eller mestermanden. Det kan også være Bremerholmsfangeme, der er ta­ le om. Holmens folk og Bremerholmsfangeme nævnes side om side i Holbergs »Danmarks og Norges gejstlige og verdslige stat«. Det hedder der: »Matro­ ser der bruges til nødvendigt arbejde på Bremerholm, hvor der også fin­ des en hob fanger, hvoraf nogle ere dømte til en vis tid, andre til evig ar­ bejde. De boe udi eget quarter udi staden kaldet De nye boder«. Holberg må have sin viden om nyboderfolkene på 2. eller 3. hånd, når han sam­ menblander Holmens folk og fangerne. I hans danmarkshistorie findes Nyboder kun nævnt en enkelt gang. Også undertitlen i Peder Paars er en efterligning af gadeviseme, selvom indholdet ikke svarer til dem. Der står at visen er »skreven til lægedom, trøst og husvalelse for alle got folk, som lide kaars og modgang her i verden . . . som klinger vel til alle slags instru­ menter, især til hackebræt eller lyre«. I Holbergs skæmtedigt Hans Mikkelsen til ære, nævner han kort nybo­ derfolket. Han hædrer Hans Mikkelsen og siger, at hans navn skal stå i minde så længe . . . og her nævner han, hvad der er karakteristisk for for­ skellige af landets egne: »så længe rugbrød, flæsk i Jylland er at finde, . . . så længe Fyn grød, Amager giver smør . . . og Thi før skal Nybods-folk af viser blive kiede«. Også her langer Holberg ud efter deres hang til skillingsviserne, dog aner man her et humoristisk glimt i øjet. Nyboderfolket var berømt i vide kredse for at de giftede sig tidligt og hurtigt fik mange bøm. Holberg skæmter herover, når han lader barbe­ ren i Den Stundesløse fortælle om den frodige nyboderkone: »So will ich es denn Ihre Gnaden erzählen. Eine Matrosenfrau in den Neuen Buden hat auf einmahl 32 Kinder zur Welt gebracht, und war doch nicht dicker als eine ordinaire Frau«. Holberg havde måske ikke meget til overs for Holmens folk, men drev dog gæk med dem på en vittig og humoristisk måde.