Nyboder

Overtroen Overtroen florerede her i vid udstrækning og har ofte skræmt nyboderfol­ kene fra vid og sans. De var et folkefærd, der troede på, hvad de så sort på hvidt, eller hvad de fik fortalt af en troværdig person. Der voksede mange hyldetræer i Nyboder, og hyldetræerne var en af de ting, som overtroen var knyttet til. Thiele har taget det op i folkesagnet om hyldemor. »Der boer i hyldetræet et væsen, som kaldes hyldemor eller hyldequind. Hun hævner al overlast, der tilføjes træet, og i Nyboder ved man at fortælle, hvorlunde en mand, der omhuggede et hyldetræ, plud­ selig døde kort efter«. Sammesteds fortælles om et hyldetræ, som står i en lille gård, »ofte i tusmørket går frem og tilbage i gården og kigger stundom ind igjennem vinduet til børnene, når de er alene«. Det var ikke tilrådeligt at have møbler af hyldetræ, eller beklæde væggen med det. Thiele har skrevet sagnet ned, som han har fået det fortalt i modsætning til Holberg, der digter over tingene og samtidig kommenterer dem. Senere har H.C. Andersen brugt hyldetræet som emne til eventyret om Hyldemor. Det foregår også i Nyboder, hvor det gamle guldbrudepar sidder under hyldetræet og Hyldemor sidder i træet. I modsætning til Thiele er H.C. Andersens Hyldemor det gode væsen, der hvisker ægte-

IU. af Vilh. Pedersen fra »Eventyret om Hyldemor«.

Made with