Nyboder

36

Udsmykning af Nyboder 1892, Det kgl. Bibl.s BiUedsamlmg. fordi de står på »rå og fugtig jord«. Det var blevet lovet, at jorden skulle blive drænet, men det blev ikke til noget. I samlingen »På sømænds tro og love«, omtaler Drachmann kort Ny- boder i fortællingen »Toget mod Anholt«. Kristoffer Barkholt fra Sandki­ sten på Kongens Nytorv ved Nyhavn fortæller om, hvordan han tjente kongen i sine unge dage og vil tjene sandkompagniet til sin død. Efter at han stolt har fortalt, at hverken alderen eller det hårde arbejde har krummet hans ryg, siger han: »Jeg var begribeligvis Nybo’ersdreng, og mine forældre var Nybo’ersfolk«. Dette lille glimt hos Drachmann for­ stærker indtrykket af det seje og udholdende nybodersfolk. »Lykke Per« og Pontoppidan Mange studerende har i tidens løb boet til leje i et lille kammer i Nybo­ der. Den mest kendte af disse er Pontoppidans Lykke Per. Han boede hos den kendte og agtede pensionerede højbådsmand Olufsen i Hjertens- frydsgade. På Olufsens påklædning ses, at han har været en af de bedre stillede af indbyggerne. »Han var klædt i en meget falmet men yderst om­ hyggelig afbørstet overfrakke, i hvis knaphul der sås et bredt dannebrogs­ bånd. På sit hoved bar han en grå cylinderhat, og på den venstre hånd, med hvilken kan støttede sig til sin paraply, havde han en gammel run­ ken skindhandske«. Det anses, at der over ham hviler en falmet værdig-

i