Nyboder

40 En stor begivenhed i skolen er det, da Frederik 6. ytrer ønske om at se, hvad drengene i søetatens drengeskole kan præstere i gymnastik. Da Jen­ sen er blevet konfirmeret, går han ud af skolen og skal nu til sin store sorg være sømand. Han ville hellere være tømmermand. Størstedelen af bo­ gen fortæller videre om hans oplevelser til søs ombord i forskellige skibe. Bl.a. sejler han en tid med Hekla. Det var det første dampskib, den dan­ ske flåde ejede, og var desuden et meget fint udstyret skib. Ellers har re­ sten af bogen ikke stor interesse i denne sammenhæng. Vi følger søman­ den på fremmede have, men desværre fortælles der kun lidt om tiden hjemme i Nyboder. Billedet, der gives af barndommens Nyboder, er meget levende, så det havde været ønskeligt, om det var blevet ført op. Bogen er ret ubehjæl­ psom, men har store kulturhistorisk værdi, da den er enjiøEstehåndsbe- retning om livet i de gule huse! Komponisten og musikeren Olfert Jespersen er også født i Hjertens­ frydsgade. Jespersen fortæller kun lidt om sin barndom her. Drengene legede røvere og soldater på volden, der lå der, hvor jernbanen nu ligger. Her gik rebslageren, hvis læredreng altid var sulten. Nyboderdrengene overlod ham geme et stykke mad, hvis de ikke selv var altfor sultne. De fleste af drengene gik med bare ben eller hullede træsko. De var udstyret med kongehat, lavet af avispapir, et bælte af sejlgarn og en kæp som sa­ bel. Jespersen fik som lille dreng en fløjte og virkede som regimentsmusi­ ker for de øvrige drenge, da han var den eneste der kunne spille »rigtige stykker«. Teodora Bense, som var datter af direktøren for Dagmarteatret i slut­ ningen af 1800 tallet, stammer ffa Elefantgade, hvor både hendes bedste­ far, der tilhørte Holmens faste stok, og hendes far er født. Hun fortæller, at »huset står der endnu, men gaden blev senere døbt om, hvad der altid irriterede far meget, når han talte derom«. Ja, synd og skam er det, at de mange særprægede gadenavne blev skif­ tet ^d-medaltfor mange almindelige navn'e>_ ^— Om den tidligere nævnte drengeuniform siger Theodora Bense: »Om søndagen skulle alle Holmens drenge møde til gudstjeneste i Holmens kir­ ke. De var da i uniform, der bestod af lange, hvide bukser, kort blå trøje og høj sort hat, en festlig dragt for sådan en lille purk og højkomisk set med vore dages øjne«. Om sammenholdet og den fælles glæde over store begivenheder for­ tæller Theodora Bense om den begivenhed det var, da familien havde penge nok til at købe sig det længe ønskede ur med elefantsøjleme og det sprøde slagværk. »Far glemte aldrig den stolthed, hvormed han bar det