Nyboder

48

Du gamle, lille venlige by; Ja gammel, skønt navnet lyder på »ny«, med stuerne lave og trange,

hvor fik vi dig kær, og mindernes hær os korter aftenerne lange.

Vi husker vor barndoms livsglade år i Nyboderhjemmets ret sparsomme kår; Men aldrig dog fattig på hygge. hvor hyld og småblomster smykke. Ja, byen derude opfostred en flok af Nyboderdrenge - »den faste stok«. Af gutter så djærve og glade. Fæst mindernes bånd, - lad nyboders ånd dog aldrig dens sønner forlade. Med gården - ej stor, hvor vildvinen gror,

E. Bjømeboe