Nyboder

Nyboders pris Om Nyboderjeg kvæde vilen vise, kun enjævn ogsimpel lilesang. Holmens gamle rønnerjeg vilprise, derjegselvivuggen Idengang. Hver enplet herude rummer minder om de helte, som på havetfor. Her erskønt, nårsommersolen skinner på de røde tage iNybo’er. Fjerde Kristianmed det ene øje, som ved masten stod irøg og damp, tog det med komforten ejsånøje, ihans lavestu’rder erlidtsvamp. Men vielskerdog degule længer, hvor detgrønne mos på tagetgror. AlleHolmensfolk med hjertethænger ved degamle huse iNyboer. Når på langfart med den stolteskude Holmensfastegutterdrogafsted sukked’morjoforsindreng derude, og en lilepigesukked’med. Men når hjem de vendte medfregatten og etflotvestindisksjaltilmor, blevder højt tilloftethelenatten ide lavestueriNybo’er. Skalden grå cementbetonfortrænge Holmens gule by, næfyforfa’en. Jeg og Bjømegades raske drenge stemmer itilmundharmonika’n: Væk med hver en højoggrim kaserne. Københavner, syng med om Nybo’er, vivilaltidståpå vagt og værne om de gamle minder iNybo’er.

AxelAndreasen