294526366

H

fremmerst i disse mænds række står Salzmann og Campe. For Sa l zmanns vedkommende er det så heldigt, at vi har et lille vejledende skrift af ham fra 1806. Han kalder det: „anv i sn ing t il o p d r a g e r e s o p d r a g e l s e eller vejledning for dem, som på en praktisk måde ville for­ berede sig til opdragelsesfaget“ . Det er oversat på dansk 1807 af Rasmus Nyrups svigersøn, seminarielærer C. L . Strøm. Denne vejledning, siger Salzmann selv i forordet, er frugten af nogle og tyve års erfaring som opdrager, i hvilken tid han har lært at kjende børns ejen­ dommeligheder i mangehånde forhold, gjort adskillige forsøg med dem, som ere mislykkedes, og andre, hvoraf han har sporet de herligste virkninger; hvorfor man ikke maa fortænke ham i, at han taler derom med samme tilfor­ ladelighed som den, hvormed en gammel læge anbefaler lægemidler, hvis gavnlige virkninger han kjender a f mangeårig praksis. Det er børn i en alder fra seks til femten år, at Salzmann tænker sig hans læser vil være opdrager for. Og han forudsætter end­ videre, at opdragelsens mål ikke er en vis enkelt færdighed, men at målet derimod er at