294526366

i7 skal give den vordende opdrager nogle vink i særdeleshed, da råder han ham til istedetfor at læse meget om opdragelsen eller høre pæ­ dagogiske forelæsninger, hellere at opsøge børn og et par timer om dagen ved samtale at studere det levende barnehjærte. Man skål ikke komme i forlegenhed med at finde denne studiebog, ti overalt hvor der bor mennesker, findes der nok også børn1). Og når Salzmann så skal give anvisning på, hvordan man bedst kan komme i samtale' med børnene, foreslår han at begynde med at fortælle dem en god historie; ti siger han: „fortællings har noget særdeles tiltrækkende for alle børn, og såsnart en person, som for­ tæller godt, åbner sin mund, stimier børnene omkring ham ligesom kyllinger omkring hønen, når den lokker. Og denne åbenbare begær­ lighed efter fortællinger gør også den for­ tællende arbejdet let og behageligt.4 Den bedste historie, han kjender, er Robinson Cruso. „Når du begynder at fortælle, så læg vel mærke til, hvorledes dine små tilhørere for­ holde sig derved. Har de øjne .og ører hen-

’ ) s. 132 . >