294526366

forstår det sig af sig selv, at Schouboe må have været en dygtig mand. Han har da også fået det lov på sig, at han var driftig, arbejd­ som og utrættelig som skolemand, og at han forstod at være blandt de første, som tilegnede sig en mere oplyst tidsalders anskuelser i pæ- dagogiken og virkelig at opfylde tidens for­ dringer, inden endnu det offenlige skolevæsen havde begyndt at afkaste sine forældede for- mer1). Den eneste skolebog, Schouboe har udgivet, nemlig: „en kort undervisning i sjæle- og naturlæren“ 1796, blev imidlertid fuldstændig forkastet af kritiken'2). Det kan heller ikke nægtes, at man får det indtryk, at Schouboes dygtighed har været parret stærkt med be­ regnende spekulationer; ligesom man fatter mistanke til, at der ikke var tilstrækkelig ren luft i hans hjæm for de mange pensionærer, eftersom Schouboe ved sin død 1829 efterlod sig tre enker; de to var han skilt fra. Men som berørt, Schouboe havde en stor praktisk forretningsdygtighed og forstod at vinde sine medborgeres tillid. 1796 var han bleven ud- 3<5 ') Nyeste skilderi af Kjøbenhavn 1829 s. 561 flg. (For­ fatteren e er professor Laurits Engelstoft). .. *) Iris og Hebe 1799 III. s. 108.