294526366

37 nævnt til kancellisekretær, og 1809 blev han ridder af danebrogsordenen. Såvel fra. det kongelige danske kancelli som fra direktionen for universitetet og de lærde skoler modtog han efterhånden hædrende skrivelser, ligesom han i flere år havde en årlig understøttelse på 1000 kroner fra det almindelige skolefond1). At Schouboe også kunde vinde sine elevers kjærlighed, vidner følgende mindedigt2) om, som digteren Christian Wilster, der havde været elev i det schouboeske institut, fra Sorø hædrede sin lærer med ved dennes død 1829:

„Det er ingen mindesten, jeg sætter på min gamle skolemesters grav, det er kun en simpel krans, jeg flætter om den trætte vandrers brudte stav. Det er ingen prægtig sang, der lyder, som begejstre kan selv søvnig sjæl, det er kijn et skolebarn, der byder gammel lærer takfuld et sov vel. Stille, stille! — I, hvis tanker høje kom på kløgtens vej så langt afsted, at I kun til syn og søvn har øje, o, men aldrig til at græde med.* *)

*) L. Engelstofts skrifter III s. 333. *) Kjøbenhavnsposten 1829 nr. 67.

Made with FlippingBook Online newsletter