294526366

49 ende folkeånd begyndte at ånde med sine friske pust på de unges hjærter i skolen. Men ved at se på Laurits Engelstofts historieunder­ visning, får vi tillige at mærke, at der endnu manglede ét, det nemlig, der giver historien sin klippefasthed. Og det er det levende syn for, at tidens fylde med Kristus og hans me­ nigheds komme her til verden er den stærke, uopslidelige akse, hvorom den hele historie drejer sig. Dyd og pligt må Engelstoft idelig vende tilbage til under sin livlige danske historieundervisning. Men hele samtiden var jo også kirkeligt og kristeligt talt endnu bund­ fattig. III. Det havde været en smuk sommerdag onsdagen den 2den september 1807. Solen var r gået ned. Tæt udenfor Kjøbenhavns volde lå den engelske fjende tilsyneladende uvirksom. Inde i byen havde den milde aftenstund lokket en del spaserende hen i kongens have og for­ samlet en mængde mennesker omkring hoved­ vagten, hvor der den gang hver aften gaves musik udenfor hovedkvarteret. Det begyndte netop at mørkne, og klokken var omtrent 4