294526366

55

på sin kind. Med rungende stemme udbryder den gamle: „Kan sønnerne glemme, at faderens vunder end bløde? grib sværdet og hævn mig og niddingen knus! og sejr — eller dø på mit grus!111) Men endnu dybere gik den folkelige elen­ dighed den 24årige teologiske kandidat G r u nd t ­ v i g til hjærte. Som huslærer på Langeland havde han ikke været øjenvidne til bombarde­ mentet. Men åndelig opvakt i folkelig som i kristelig henseende var det nu begyndt at synge stadigt indeni ham: mellem kæmper som en kæmpe jeg med Gud vil vandre frem. „Han var selv ved krigens udbrud 1807 trådt frem som prædikant på åben mark for landeværnet på Langeland, og almuen flokkedes om ham, da han løftede røsten om gamle Danmarks fare og om den gamle tros gud­ dommelige kraft. “ „Men da han nu hørte om, hvor let man i hovedstaden syntes at tage sig ulykken, tabet og skammen, og det gik ligedan på Langeland, da dannede det sig for ham til*)

*) B. S. Ingemanns digte 1811, s. 90.