294526366

6\ Grundtvig selv tænkte da også i sin senere manddomsalder med fornøjelse tilbage på det grand af virksomhed, der faldt i hans lod som lærer ved det schouboeske institut, skjønt det kun var drenge, han der stræbte at meddele sin historiske anskuelse1). Da Grundtvig tog .fat på sin historiske lærergjerning i dét schouboeske institut, stod det sig åbenbart sådan med ham selv — som der er peget p å2) — at han i grunden havde mere syn for kristendommen end tro derpå, ligesom han også i folkelig henseende mere havde syn for Nordens oldtid i sin strålende guldalder end egenlig tro på og hjærte for livskraften i modersmålet. Og sådan blev det ved den meste tid, han var lærer ved skolen. Vi må derfor gennemgående tænke os som det første mærke ved hans undervisning, at den blev båren frem i et fantasifuldt og be­ vinget ord, men tillige med et alvorligt finger­ peg mod himlen, hvor den Gud bor, hvis forsyns styrelse har åbenbaret sig i slægternes historie på jord, selv om tåberne har været*)

’) Grundtvig: mands minde s. 508. *) Køster: om Povel Dons s. 17.