294526366

66 nydelsens råb! kæmper og iler; på eder hviler tidernes håb.

Året sank, i vesten stander høj dets røde bavtasten, og med Ebro end sig blander blodet; — enden vorder sen. Hvad har vel udmarvet jorden, så den er ufrugtbar vorden, så den gødes må med lig ? Han, som har så længe levet, han, som født med jorden, så’ alt, hvad slægten har bedrevet, han, den vise olding, må og forklare os vor alder: tiden sig den olding kalder, saga er hans tungemål. Eder hen til ham at føre, lære eder at forstå, hvad I af den gamle høre, hvad han på sin vandring så, er det mål, jeg har for øje;

unge venner! vil I bøje sjæl og øre til mit ord?

Når begejstret gubben maler os sin fagre ungdoms liv, da om Grækenland han taler, peger for os på Homer;