294526366

67 hvad den kolde klogskab mægter, os og alle jordens slægter viser han i stolte Rom. Hist på Nordens klippetinder byder han os stirre hen, når sin manddoms stolte minder han vil trylle for os frem: der vi høre skjalde synge om de bånd, som fast omslynge kraft og kjærlighed i Nord. Sørgelig han og mon klage over mangen farlig sot, lærer os, hvi træt af dage nu han må ved staven gå, hvi han vakler så på foden, hvi det dundrer så på kloden, når han tung sig skyder frem. Medens over gubbens ælde og hans ynkelige færd vi må vemodstårer fælde, skjænker han os dog en trøst: Gud og videnskab at dyrke,, tænder lys i nattens mørke, jager bort hver farlig sot. Unge venner! mangen tåbe', sig fra Gud og videnskab, dårlig vender. Tør jeg håbe,-, I vil vende eders blik. fromt mod himlen, aldrig klæbe- det på jord, men mandig stræbe op der fra med, ord og dåd!. 5 /