294526366

7 historiker N. M. Petersenl) som også hans min­ dre efterfølger Clemens Petersen2) gør lidt nar ad hele den gæring, der i slutningen af det 18de hundredår opstod i pædagogiken også i vort fædreland; og det uagtet de begge to har på fornemmelsen, at når man med så stor begejstring tog imod den ny opdragelses- literatur, og når man med saa rastløs travlhed kastede sig over børnenes opdragelse, da var det, fordi der var vågnet et håb hos slægten om, at børnene og efterkommerne derigjennem skulde kunne hjælpes til at leve et ganske anderledes glansfuldt menneskeliv end det over­ dådige liv, man selv levede, og hvis tomhed og hulhed man.sukkede over. Men når dette suk havde født dette håb — som virkeligt var tilfældet — så er der ingen grund til at spotte hin slægt, fordi tidens og udviklingens vilkår var så ugunstige, at man, hvor talen er om det dybeste og højeste i menneskelivet s måtte vandre som i blinde, ^eftersom et åndeligt mørke havde skjult livets bedste sundheds kilde' og paalideligste sand-

’) N. M. Petersen: dansk literaturhistorie V. I. s. 102 flg. a) Clemens Petersen: det gamle og det ny s. 43 flg.