294526366

74 bekjendt fast her på til det sidste. Da Grundtvig, alt som tiden gik for ham som historielærer ved det schouboeske institut, følte savnet a f en brugbar historisk lærebog i drengeskolen, blev det virkelig hans agt at udgive den børnelærdom, han med held havde brugt ved undervisningen. Men ved- en sælsom forvand­ ling, som vi straks skal minde om, blev denne til det „korte begreb af verdenskrøniken i sammenhæng4 1812 *). Når Grundtvig skulde fortælle de for- skjellige folkeslags historie for drengene, da måtte han, såvidt han mægtede det, gå til kilderne. Han vedgik nemlig allerede dengang for sig selv, at en verdenshistoriker egenlig skulde kunne alle sprog og have læst alle bøger, men han forlangte også billigt hensyn taget på umuligheden deraf2). Derfor er han ikke, hvad han selv kalder en lærd historiker; men han gør påstand på at være, hvad man kalder en lærd historiker, og han siger, det nytter slet- ikke Dannemarks historiske skri­ benter at kappes med ham i læsning; ti det kan de ikke, især fordi han er, hvad ingen af ') Grundtvig: håndbog i oldtidens historie s. VII. a) Grundtvig: håndbog i middelalderens historie s. VI.

KØBENHAVNS kommune ;:;:,;.; dtzker