294526366

75 dem er, b e g e j s t r e t for historien, og lysten driver værket1). Han har lært hartad, sålænge han kan mindes2). De historieskrivere, som Grundtvig, den tid han var lærer hos Schouboe, lærte mest af og satte mest pris på, nævner han i for­ talen til verdenskrøniken af 181 23). „Hos den i det legemlige mageløs klarøjede og selv i det åndelige halvseende He e r en 11 lærte han at se sig om. Den gøttingske professor Hee- rens ( f 1842) skrifter har endnu ord på sig for at være åndfulde og grundige. I sin verdens­ krønike af 181 74) kommer Grundtvig tilbage til Heeren og råder enhver historiker til at studere ham, da han er den største politiker i den ny historie og som sådan har peget på enhver verdslig sammenhæng; men da der hos Heeren kun findes svage og dunkle spor af historiens ånd, må historikeren selv føre denne med sig, om læsningen skal gavne ham5*). ’ ) Grundtvig: udsigt over verdenskrøniken i det luterske tidsrum 1817 s. XXV. a) Grundtvig: verdens krønike 1814 s. XV. 3) S. XXVI og XXVII. 4) S. 642 - 643. 8) Grundtvigs bogsamling indeholdt flere af Heerens skrifter, således (s. 167): håndbog i de gamle staters