294526366

76

Blandt sine historiske læremestere i de år, han gav historieundervisning i Kjøbenhavn, nævner Grundtvig endvidere Sveizeren J o ­ hannes Mu l l er , der sammen med Heeren „gav ham mod til at stadfæstes i den be­ skuelse af middelalderen, som må påtvinge sig hver vågen fordomsfri gransker.“ J. Mul­ lers død indtraf 29de maj 1809. Den unge historielærer i det schouboeske institut skrev ved budskabet herom sit digt: „Sagas tempelu, uagtet han dengang kun kjendte lidt til Jo ­ hannes Muller og var aldeles ikke begejstret for ham1). Det var først efter Mullers død, han ret fik hans skrifter kære. Grundtvig oplyser dernæst om, at han af den heidelbergske professor, oldgranskeren Cr éuze r ( f 1858) vistnok lærte adskilligt, skjønt han ikke ret kan sige, hvad han lærte af denne. Derimod lærte den ædle Genfer af pisansk herkomst S i smond i (f 1842) ham, „hvad der bør nævnes historisk konst; ti det historie 1800; (168): ideer om politik o. s. v. hos den gamle verdens folk, i fransk overs. 1800; (169): den klassiske literaturs studium siden videnskabernes gjen- oplivelse 1797. ’) Grundtvig: kvædlinger 1815 s. 145.