294526366

at Grundtvig i sit nyårsvers 1809 til eleverne kunde pege på Grækerfolket, Romerne og det nordiske folk, men Jødefolket nævner han ikke. Og deraf kom det, at han i digtet „sagas tempel“ 1809 kunde glemme de ebraiske historieskrivere, fordi han „var i uvished om, hvorledes han måtte og burde betragte dem1). Sådan gik det, til det hjærtelige grundomslag foregik med ham og det afgørende spørgsmål: er du selv en kristen, meldte sig hos ham. Her er ikke lejligheden til at give en ud­ førlig skildring af dette ny og afgørende vendepunkt i Grundtvigs liv. Men hvad vi vil pege på, det er for det første, at anled­ ningen til, at kristentroen blev vakt til live i Grundtvig, frembød hans stilling som historie­ lærer ved det schouboeske institut. Han har selv fortalt2), at det var en aften i efteråret 1810, han sad alene på sit kammer på Wal- kendorfs kollegium og læste i K o t s e b u e s historie af Preussen. Det var den nyeste hi­ storie over dette land, og skjøndt Grundtvig dybt foragtede Kotsebues navn, mente han

') Kvædlinger s. 145. 2) Kirkespejlet s. 370.