294526366

8o heller ikke kunde tie med, hvad hjærtet nu var fuldt af, og- at han også i de ældre drenges kreds har kaldet og varslet i herrens navn med hans ord og de forbigangne tiders vidnesbyrd, derom vidner hans nylig udgivne digt fra foråret 181 1, „afsked til mine elever i det schouboeske instituts øverste klassewl). Digtet lyder sådan:

Kjærlig hilsen sendes jer, I unge! fra en ven, som eder glemmer ej, skjønt ej mer han kan med ord og tunge varsle jer paa livets glatte vej, hvor af fald kan evig død udspire. Falske lys i dybe mose blinker, blomsten med så yndigt farveskær stander lokkende så huldt og vinker; let er faldet, svælget er så nær, tung oprejsningen på glatte flade. Ind i Sagas hvalvte buegange villig I mig har med tillid fulgt, gjøglelys og onde trolddomssange vitterlig jeg eder ej har dulgt. Gid de varsle må, som jeg det vilde! Vel har minderne kun ringe styrke til at vogte os for glid og fald, ' vel jeg famled tit i halve mørke, der omtåger Sagas gyldne hal, så og stundom, hvad ej var tilstede.*)

*) Grundtvig: poetiske skrifter I. s. 319 flg.