294526366

85 „Grundtvig14, er stilet: „til Sporon, som vidne om min tilfredshed og om det herlige håb, jeg bygger på ham. Aldrig skuffe han det!4 Det er den samme Sporon, der fik afskedsverset 1811 skænket også fra Grundtvigs hånd. Spo­ ron dimitteredes i oktober i8n med udmærk­ else i første klasse *). Hr. Frederik Barfod har meddelt mig, at Grundtvig længe efter stod i et venskabeligt forhold til denne sin gamle elev. Læser vi navne-fortegnelsen igjennem på de 41 studenter, det schouboeske institut sendte til universitetet fra 1808 til 1813, da træffer vi foruden ovennævnte endnu kun på ét bekjendt navn. Det er den senere bekjendte digter Og Sorø adjunkt Chr i s t i an F. E. Wi l s t e r (f 1840). Vel blev Wilster først dimitteret 1813; men ligesom den før omtalte provst Bødtker har også han nyclt godt af Grundtvigs undervisning og har også ham en del at takke for, at „den indre begrundede fremadstræbende higen i hans sjæl4 fik vinger og lærte ham „nøje at beregne anvendelsen af tiden i hans disipelår42). Da

') Engelstofts annaler 1811 II. s. 206; 211. J ) Digtninger af Christian Wilster 3