EfterretnOmJohannesWiedewelt

189

høj G rad til en Omorganisation. D et nærmere des an- gaaende hører ikke herhen; vi ville kun berette, at der t i l H a a n d v æ r k s l a v g e n e s F o r b e d r i n g under 7. Ja n u a r 179 2 1) b l e v n e d s a t en k o n g e l i g K o m m i s s i o n , be- staaende a f Kon ferensraad H jorthoy, Ju stitsraad Schjøt, Professorerne W i e d e w e l t , A b i l d g a a r d og M e y n samt Baadm and Lange. Denne Kommission var første Gang samlet paa Kaadhuset den 9. Feb ru ar s. A . og sidste Gang den 19 . December 1793, men fik senere, den 18 . J u l i 1798, kongelig Befaling til paa ny at træde sammen, — L an ge var død, — for at afgive Betænkning over nogle Spørgs- maal Frim esterskabet betræ ffende2). Denne Kommissions A rbejder bidroge væsenlig til Udstedelsen a f den kongelige Forordning a f 2 1. M ars 1800, hvorved Haandværkslavgene i K jøbenhavn fik en ny og langt bedre Indretning. Denne Forordning indeholder mange sunde og rigtige Paabud ; i flere a f disse, — som i Ophævelsen a f Forskjellen mellem ægte og uægte fødte, i A fskaffelsen a f alle ældre forkaste­ lige Uskikke og Ceremonier, i den Bestemmelse at, for at hædre Haandværksstanden, ved Pladsledighed blandt de 32 Mænd det halve A n tal a f de ledige P ladser skulde be­ sættes med Kunstnere, Fab rikø rer og Haandværkere, — mærker man tydeligt den franske Eevolutions mægtige Aandepust og dens nye store Friheds- og Lighedslære, som. navnlig i Abildgaard havde en varm Tilhænger og Talsm and3). Trods alle sine Forretninger i og uden for Akadem iet og uagtet en lang Tids Sygelighed, som i den sidste H alv­ del a f 1794 næsten bestandig holdt ham borte fra A k ad e­ miets Forsam linger, arbejdede den gamle Kunstner dog endnu stedse ufortrødent i Værkstedet paa Materialgaarden, skjønt vist nok næppe saa mange Læ rlinge sade ved hans Fødder, som i fordums Dage, da Bestillinger strømmede

J) Mskpt. 1396, n. s) S. St. 3) Se bl. a. Kawert: Danmarks industrielle Forhold, Kbh. 1850, 89 ff.