292648960

ens § ru n d r id s a j ihorretnincj 1CcLinfzLincj yen nem 1 0 0 sÆar.

SiertieSlarffe ,

*7. C

| rtl ®*«»W «fl« ewmplrtpaptr« Jcrcrtnlnjine ' f i iKtg. 3 fltfjrtanftoUr 48 ©fiØinj €ph.

gy 5 ^ j 1

1831 . .

c /^ S l

y ^ /.C /^ K /y i ^ y y /-., * y „ .r yM V .K jr, .,V.y/;.- ;/:»-%* - . A :/xæ>. ,( ca -'^K^/f ^y**r*.ty'ryyf-A / « ^rt/* > V...(,.,-.C /■ # /* ' é r .& v .M y S irs*y ,«S *//Z „ .& V . S . t t L K AA /t*x//y./ . . / / £ * . £ C'.

r r —

i;

^ //Å rM Å tfe A trt fi/tfd få t,tjt / f 'r f / '&

,//* £ : '

^ a S a «.,

■ # ?

/yj~s

Fdr. W. Luplau’s første Hovedbog.

( [ or 100 Aar siden — den 2. April 1831 — aabnede Fdr. W. Luplau en Vinhandel og Vinstue i Dyvekes Gaard paa Amagertorv. Ved Borgerbrev af 2. April 1831 blev Frederik Wilfielm Luplau „efter forud at have aflagt Ed paa „at bevise Huldskab, Lydighed og anden Pligt mod „Hs. kgl. Majestæt, den allernaadigste Arvekonge og „Herre, det kgl. Arvehus, Stadens Magistrat og Med­ borgere, antagen som Borger i København" og kort Tid efter fik han Næringsbevis som Grosserer samt Ret til at holde Kreditoplag. Det var i de gode, gamle Dage, da Publikums Fordringer med Hensyn til Forretningslokalerne kun var ringe. Luplau’s Vinforretning var i Sandhed et Barn af sin Tid. I Lokalerne i Dyvekes smukke Hus var Pladsen saa indkneben, at det var saa godt som umuligt at entre frem i de halvmørke Rum, hvor Fade, Tønder af alle Slags taarnede sig op fra Gulv til Loft. Man spurgte imidlertid ikke dengang om Omgivelserne, man nøjedes med et omvendt Fad til Bord og be­ nyttede samme Materiale til Stole. Var Bekvemme-

Fdr. W. Luplait.

Side/placering

Procent

Streg Auto

Positiv Negativ

i ?

#

Bemærkninger

Sort/hvid Duplex 4-farve Lock Fritskrabes

I

lighederne ikke saa gode, var Varernes Kvalitet det til Gengæld, og mange var de Bifaldsytringer Luplau modtog, naar han netop havde funden den Vin, der faldt behageligst paa Tungen. L uplau maa have forstaaet paa rette Maade at finde ' Borgerskabets Smag, thi det var et større Selskab, der efterhaanden samledes i muntert Samlag hos ham. Det viste sig derfor ogsaa snart, at Pladsen i de smaa Stuer og de mørke Lagerrum blev for snævre, og allerede fem Aar efter Etableringen maatte Luplau se sig om efter et nyt Lokale. Paa Hjørnet af Frederiksholms Kanal og Vand­ kunsten, der dengang populært hed „Loppetorvet" efter de mange gamle Sager, der solgtes her, laa i sin Tid en gammel Patriciergaard, der endnu vil kunne erindres af mange. E jendommen ejedes i sin Tid af en Grevinde de Hjelmstjerne, men købtes i 1807 af en Vinhandler Glæssing, som drev Forretning her, til Fdr. W. Luplau i 1836 flyttede herhen med sine mange Fade og tal­ rige Gæster. Thi den gamle Garde svigtede ikke, den forlagde resolut sit Stamkvarter fra Amagertorv til Vandkun­ sten, og i de følgende Aar udformede der sig her i Luplau s Vinstue, hvor kun nogle svagt lysende Tælle- praase, der maatte pudses af Gæsterne, hjalp disse til at finde Bægrene, et fordomsfrit og utvungent Liv, som kun faa andre Steder i de københavnske Vinstuer.

Her samledes flere af Datidens kendte Poeter og Skribenter, og gode Saavel som muntre Vers har den gamle Vinstue paa sin Samvittighed. Mangen Vittighed eller Sensationshistorie blev serveret i den [lille lav­ loftede Stue, hvor man sad saa dejlig tæt sammen- pakket. T iden gik og Skikkene forandredes. Det er os ikke længere muligt at finde den ydre Indfatning for det daglige Liv saa uovertræffelig som hine mere fordringsløse Gæster af Poesiens Guldaldertid. Publi­ kum nu til Dags søger Livet og Vinens Poesi under ganske andre Former. Kafélivet og Restauranternes Opblomstring er fulgt ovenpaa de gamle tilrøgede Vinstuers Underholdning. Vinhandelen, som naturligvis hele Tiden førtes ved Siden af Udskænkningen, forøgedes stadig, men Vin­ stuen blev dog den mest bemærkelsesværdige, fordi det var her, man satte Smag paa Produktet. I 1868 optog Fdr. W. Luplau en Slægtning, Gros­ serer T. F. F. Jungfians i Forretningen, men dette for­ andrede ikke Forretningens Drift. Han var Medinde­ haver indtil sin Død i 1877, fra hvilket Aar Luplau, der jo nu var en gammel Mand, alene maatte fort­ sætte sin Forretning. D a Luplau var ene om at staa for Styret, blev han snart klar over, at der maatte nyt Blod ind i Forretningen, saafremt denne tilfredsstillende skulde kunne møde Tidens og Konkurrencens stigende Krav.

Anders Peter Jensen.

t

Den nye Leder blev Luplaus mangeaarige Med­ arbejder, Ånders Peter Jensen, der efter at have faaet sin Uddannelse i Udlandet, var bleven ansat som Vinkyper i Forretningen i 1872. Den 23. Maj 1882 fik han Borgerbrev og 1. Januar 1883 overtog han For­ retningen for egen Regning. Fdr. W. Luplau trak sig derefter tilbage i en Alder af 82 Aar og afgik ved Døden i 1889. T raditionen tro bevarede han endnu en Tid den lille Vinstue, men den mere lønnende Storhandel blev dog fra første Færd Genstand for hans særlige Interesse og ved stadige Forretningsrejser her i Lan­ det, forøgede han stadig Firmaets Omsætning. End­ videre kunde han ligeledes efter nogle Aars Arbejde rose sig af en større udenrigs Handel paa det over­ søiske Marked. Ved Siden af Ledelsen af den omfattende Vin­ forretning fik han ogsaa Stunder til at beskæftige sig med Likørfabrikation, og ved at gøre denne Side af Forretningen til sin Specialitet opnaaede han saa fine Resultater, at han i selve Likørernes Land, ved Verdensudstillingen i Paris 1889, opnaaede den for et dansk Firma i denne Branche enestaaende Sukces, at faa tildelt Guldmedaille. F orretningens stadige Fremgang gjorde ‘det imidler­ tid nødvendigt stedse at udvide Lagerrummene, og det kom derved snart saa vidt, at Forretningen maatte leje store Kælderrum omkring i Byen. Selve Butiks-

lokalet og Kontorerne blev ogsaa for trange, hvorfor der skete en fuldstændig Ombygning af Lokalerne, hvorved Vinstuen ogsaa blev omhalfatret og gjort nutidssvarende. Alligevel var det i Længden umuligt i de gamle Lokaler at følge med Forretningens hastige Udvikling, og da Ejendommen i 1906 blev viet til Døden, flyttede Luplau's gamle Forretning fra Frede- riksholms Kanal 2, hvor den havde haft tilhuse i 70 Aar. Forretningens nye Domicil blev i den store nye Ejendom i Krystalgade 15, hvor mægtige Lagerrum var til Raadighed. E fter at have set Fdr. W. Luplau's Forretning blom­ stre op til det den nu var blevet, maatte Anders Peter Jensen — der i Mellemtiden var bleven udnævnt til Konsul — paa Grund af Ffelbreds Hensyn trække sig tilbage fra Ledelsen af Forretningen, og den 1. Juli 1909 overtog Grosserer Ludvig Jørgensen Forretningen for egen Regning. Ludvig. Jørgensen, der er født i 1869 havde faaet sin Uddannelse i Vinbranchen i det gamle Firma J. Sidenius & Søn, Nykøbing F. Han etablerede sig selvstændig som Vinhandler i Vordingborg Vinkælder i 1898 og fik her hurtigt skabt sig en stor Kundekreds, som han senere kunde overføre til Luplau's Firma. L udvig Jørgensen havde specielt viet Bordeauxvinene ' sin Interesse, og da han samtidig var en dygtig Handelsmand, annekterede han i Løbet af nogle Aar flere andre Firmaer, saaledes at Kundekredsen stadig

Ludvig Jørgensen.

Peter Jensen.

forøgedes. I denne Periode havde Luplau's Eft. bl. a. hele Leverancen til Skandinaviens største Restaurant „Wivel“ i København, indtil denne Forretning blev selvstændig Vinimportør. I 1916 traadte hele Vin­ handelen imidlertid ind i en ny Face, idet Staten saa sig nødsaget til at indføre en ny Beskatning for Spiritus, saaledes at Salget pludselig stagnerede i højeste Grad. Yderligere var det jo umuligt at købe Varer hjem paa Grund af Krigen, saaledes at Luplau’s Eft. daglig blev bestormet af de talrige Kunder, som man imidlertid paa Grund af de indtrufne Forhold ikke kunde betjene. 1 1918 købte Ludvig Jørgensen den store Ejendom Nørrevoldgade 29, hvorefter Luplau's Eft.’s Vin­ handel flyttede til sin egen Ejendom samtidig med, at man fra nu af fik store Lagre i Frihavnen. Detailhandelen og Vinstuen var dermed ophævet, og Luplau's Eft. helligede sig derefter kun engros Handelen. Da Ludvig Jørgensen snart blev klar over, at Fir­ maet under de daværende Forhold var for omfattende for en Mand at lede, knyttede han Forbindelse med Vinhandler Peter Jensen, Gildsig og Larsens Eft. Peter Jensen, der havde tilegnet sig alle de Kundskaber, man er i Stand til at faa ved at drive Vinhandel i 40 Aar, overtog den fagmæssige Iædelse, medens Ludvig Jør­ gensen varetog den administrative Del af Forretningen. P eter Jensen, der altid har betragtet Behandling og Tilberedning af Vin som en Videnskab, der skal studeres, har igennem Aarene modtaget mange Be-

Forretningens Domicil, Nørrevoldgade 29.

Harry Stegeager.

viser paa hans alsidige Fagkundskaber, idet Forret­ ningens højt renommerede Vinmærker stadig var efterspurgte blandt Landets Vinkendere, og han kan den Dag i Dag i hans 78. Aar rose sig af Forret­ ningens nuværende høje Standard. 1 1928 trak Ludv. Jørgensen sig ud af Firmaet, idet der nu var gaaet saa mange Aar, at Luplau s Eft. atter trængte til nyt Blod. Det nye Blod kom i Form af Vinhandler Hauc$ Steg.eag.ev, der indtraadte i Firmaet i December samme Aar, og som i den forløbne Tid har ført Firmaet videre i den gamle Aand. F dr. W. Luplaus Eftf., der nu er en af Landets ældste og mest ansete Virksomheder, kan glæde sig ved en stor, trofast Kundekreds. Vi er i Stand til igennem vore Bøger at kunne fremvise Kunder, der har handlet med Firmaet i 35 til 40 Aar. En enkelt nulevende Kunde har handlet med Firmaet i 51 Aar, og har i den Tid aldrig haft andre Vinmærker i sin Forretning end Luplau s Vine. Vi beder alle vore Kunder modtage vor hjerte­ ligste Tak for den Trofasthed, der har været vist os i de forløbne 100 Aar, og haaber at vi vedblivende maa nyde samme Tillid. Fdr. W. Luplau’s Eft

.

:

: .

Made with FlippingBook - Online Brochure Maker