techniske meddelelser, industriforeningens foreviisninger

122

gelser sees af det store Antal Besøgende , des mere békj endt bliver han og hans Arbeide, og des lettere skaffer han sig den Anerkjendelse, som hans Produet gjør ham værdig til.« I 1849 hedder det, at man »med stor Fornøielse modtager cou- rante Gjenstande«; Nytten ved at udstille frémhæves paany, og det tiiføies endelig, at Comiteen »med Fornøielse er beredvillig ■ til at erstatte de med Transporten forbundne Omkostninger«. Sikkert er det nu, at Krigsaarene fra 1848 vare vanskeligé, men at Grunden til disse Opfordringer dog ikke maa søges heri, sees deraf, at Opfordringerne fortsættes efter 1851; de komme attér og atter igjen. Man lagde Vægt paa den mercantile Side af Sagen og glemte aldeles den oplysende, hvilket afgjort sees af den Efterskrift^ hvormed Beretningen om Forevisningerne i Vinteren 1859—60 fremtraadte. Efter at Forevisningerne ere omtalte som et »hensigtsmæssigt Middel for Producenten til hurtigt og uden Bekostning at gjøre nye Frembringelser be- kjendte for et stort Publicum«, henledes Opmærksomheden paa den Omstændighed, »at samtlige Gjenstande forud annonceres f næsten alle Dagblade«, og der sluttes med et Ønske om, at Foreviisningerne mere og mere maae udvikle sig ikke alene ved de Industridrivendes, men ogsaa ved de Ha nd l e nd es Deel- tagelsé og Interesse !! Hermed vare alle Bomme sprængte, og man har da ogsaa seet, at Foreviisningerne have været brugte til at-skaffe vedkonunende Udstillere gratis Filialudsalg. . ^ ‘ Men dette har aldrig været Meningen med Industriforenin­ gens Forevisninger—- allerede Udtrykket »Foreviisning« er en Protest herimod; der er i det ikke den Qærneste Antydning af Salg, men næsten en .Fordring om Forklaring, og Udvalget synes ogsaa' at have følt det. Det kommer frem i Afgjørelsen, hvorledes Beretningerne om de stedfundne Foreviisninger skulde affattes. * a'. Det var i 1846, at L. B i s s e r up fik Indflydelse paa Be­ retningernes Affattelse, og. efterhaanden blev Sagen ordnet saa­ ledes, ' at der i en samlet Beretning blev gjort Rede for et heelt Aars Foreviisninger. Allerede dette, var næppe heldigt, men den fra først af ganske fyldige Beretning sank efterhaanden ned til at blive en -tør Opramsning, og Hof-Kronometerfabrikant L. Urban J ø r g e n s e n stillede da i Mai 1856 Forslag om, at det skulde paalægges dem, som forestode Foreviisningerne,