BetænkningTeaterkommissionen_1933

Udgifter vil ikke fuldt ud kunne dækkes af Billetindtægten, idet Billetpriserne som under Afsnit I bemærket maa fastsættes under Hensyn til de lokale-Forhold, hvilket vil sige, at man ikke tør regne med en gennemsnitlig Billetprisskala, der ligger højere end fra 1—4 Kr. pr. Billet. Man vil derfor næppe kunne regne med en højere Gennemsnitsindtægt pr. Aften end 800 Kr., idet man for at naa ud til Befolkningen maa regne med at spille paa Steder, hvor Lokalerne kun rummer et mindre Antal Tilskuerpladser. Chefen for Det kongelige Teater er under Udval­ gets Forhandlinger —med Forbehold af det endelige Budget for Scenen paa Kon­ gens Nytorv, der maatte blive udarbejdet i et andet Udvalg — fremkommet med en Kalkule, hvis Beregninger er baseret paa Udsendelse af ca. 120 Skuespilfore­ stillinger med 4 forskellige Stykker og ca. 30 Operaudsendelser, og saaledes at saavel Skuespil som Opera kan være kombineret med Balletudsendelser. Ud fra denne Kalkule i Forbindelse med de Beregninger, som de særligt provinskyndige Medlem­ mer af Udvalget ud fra deres Erfaringskreds har ment at kunne opstille, mener Udvalget at kunne beregne Udgiften ved et Udsendelsesteater af den ovenfor angivne Kapacitet til 175 000 Kr. —Dette Tal angiver Merudgiften for Det konge­ lige Teater ved den udvidede Virksomhed, men der er i dette Tal ikke medregnet noget forholdsmæssigt Beløb til Dækning af Det kongelige Teaters Generalomkost­ ninger. Foruden en Forøgelse af Driftstilskuddet maa der paaregnes Udgifter til en Udvidelse af Det kongelige Teaters Prøvesale, idet Udsendelsesteatret vil kræve en Forøgelse af Teatrets Repertoireplan. Hvor stor Udgiften hertil vil blive, vil afhænge af, hvilken Fremgangsmaade man vil vælge for at skaffe Teatret denne vigtige Forøgelse af sine Arbejdslokaler. —Det ligger uden for dette Udvalgs Kom­ petence at stille Forslag herom. Udvalgets Forslag gaar altsaa ud paa, at der tilvejebringes de nødvendige Midler til Dannelsen af et Rigsteater med Det kongelige Teater som Centrum, der vil være i Stand til at forsyne Landet med ca. 150 Forestillinger. Hvorledes disse Forestillinger vil være at fordele over Landet, maa blive et indre admini­ strativt Anliggende for Teaterledelsen. Udvalget maa dog pege paa, at de sønder- jydske Landsdele stadig maa have en Præferencestilling, saaledes at der til Sønder­ jylland udsendes en større Brøkdel af de 150 Forestillinger, end Landsdelens Stør­ relse vil kunne motivere; Udvalget vilde finde det heldigt, om Udsendelsesteatret i hvert Tilfælde i videst muligt Grad kunde dække denne Landsdels Teaterbehov. Udvalget maa ogsaa fremhæve den Betydning, det vilde have, om der kunde udsendes et rigeligt Antal Forestillinger til de Steder i Landet, hvorfra det er vanskeligt eller dyrt at komme til Hovedstaden. I denne Forbindelse skal man navnlig nævne Vest- og Nordjylland samt Bornholm, men man vilde ogsaa anse det for ønskeligt, om Rigsteatret til Tider kunde udsende særligt efter de lokale Forhold afpassede Forestillinger til Færøerne. Det er muligt, at Udsendelse af indtil 150 Forestillinger fra Det kongelige Teater ikke vil være tilstrækkeligt til at dække Landets Behov, navnlig ikke naar der skal tages et særligt Hensyn til Sønderjylland; det maa derfor ved Planlæggelse af de aarlige Udsendelser paases, at der er en passende Afveksling mellem Byer og Steder, saaledes at man i Løbet af 2 Sæsoner kan naa Landet rundt. Fra enkelte Medlemmers Side har man sympatiseret med Tanken om, at man ved Fremsættelse af sit Forslag skulde sigte paa en saa omfattende Virksomhed af Landsteatret, at man kunde gaa ud fra, at Landets Behov fuldt ud var dækket, men der er dog

Made with