Kraks Vejviser 1901

1901.

4

Borgerne erklærede de, at der skulde kæmpes for den lutherske Læres Indførelse og for Christian 11.’s Genindsættelse paa Tronen. 1535. Christian III. indeslutter Kbhvn. d. 18. Juli. Byen overgiver sig d. 28. Juli 1536. Byens Lidelser under denne Belejring . var forfærdelige. Kongen behandler den med Mild­ hed, merx han forbeholder sig at vælge Byens Borgmestre, 1536. De katolske Biskopper fængsles d. 12. August. — Den 30. Oktober afholdes paa GI. Torv en offentlig Forsamling, et saakaldet Burspx*og, af menige Adel, Borgere og Bønder, hvorved Kato­ licismen afskaffes, og Reformatio­ nen bliver endelig indført. — Byen faar sit første Apotek, det nuværende Svaneapotek. 1537. De syv Superintendenter (Bi- - skopper) indvies. — Universitetet, der var blevet helt opløst, genoprettes og indvies d. 9. September. Kongen skænker det den katolske Bispegaard, og det gamle Raadhus indrettes til Bolig for deix lutherske Biskop., 1538. Helligaandshospitalets Kirke bli­ ver Sognekirke. St. Klemens og St. Peders Kirker nedlægges. 1547. Magistraten forlen es med Island og Vestmannaøerxxe for 10 Aar, hvilket foraarsager den store Van­ skeligheder. 1549. Der træffes de første Foi*anstalt- ninger til en Ordning af Fattig­ væsenet. 1550. Deix første fuldstændige Bibelover­ sættelse, Christian III.’s Bibel, ud­ kommer. 1552 og flg. Aar udføres betydelige Til­ bygninger og Forandringer ved •Kbhvns Slot. 1556. Gældsfængslet oprettes; hævet i 1872. 1567. jvbhvns Fox'stæders Anlæg kan regnes fra dette Aar, da Frederik II. udstedte en Forordning om Ud­ flytning. (569. Kommunitetet stiftes 2. Juli. 1570. En .særskilt Almanak udgives før­ ste Gang i Kbhvn.; tidligere var de hæftede til Salmebøgerne. — Povl Fechtels Hospital oprettes. 1579. Christoffer Walkendox*f bliver Stat­ holder i Kbhvn. I denne Egenskab udøvede han en overordnet Myndig­ hed i Byen, af hvilken han indlagde sig Fortjenester. Blandt de mange For­ anstaltninger, hvortil hans Navn er knyttet, skal nævnes: Han frem­ kaldte Frederik’ II.’s Stadsret af 5. April 1581, der giver flere for Skattevæsenet og kommunale F or­ hold vigtige Bestemmelser. Han bi­ drog ved egne Midler til Fæstnings­ værkernes Forbedring. Han opførte Vejerhuset, der indtil 1857 laa ud­ for Naboløs. Han bevix’kede, at Ni­ kolai og Helligaands Kirker forsy­ nedes med Taarne, samt at Frue Kirke blev tækket med Kobber. Han indrettede i Volden en offentlig Brønd, hvorefter Brøndstræde se­ nere DK Navn. Han fik et Slagtehus­ opført udenfor Vesterport. 1580. Den første Vandledning førdfe fra Lundehussøen ind til liyen, og der anbringes nogle offentlige Poste., 1585. Kronboi’g er i det Væsentlige fuldendt. 1586. St. Peders Kirke overlades de ty­ ske Familier til Sognekirke. 1589. Walkendorfs Kollegium stiftes d. 26. Febr.

(523. Christian IL forlader Kbhvn. d. 13 April. Det var en Sorgens Dag for Byens Borgere. — Frederik I. belejrer Byen fra 10. Juni 1523 til 6 . Jan. 1524, da dens Overgivelse fandt Sted. Kongen be­ handler Byen med stor Overbæren­ hed. 1524. Kort efter, at Fredex’ik I. havde faaet Byen i sin Magt, paabegyndte han en Omdannelse og Udvidelse af Befæstningen mod Landsiden, et stort Arbejde, der krævede mange Aar. Efter Datidens Fordringer be­ stod Fæstningsværkerne af Taarne eller Runddele forbundne ved en Mur, bag hvilken fandtes en Jordvold og foran Væi’kerne var der en Grav eller et Vandløb. En saadan Fæst- ningslinie blev anlagt fra Vartov til Jærmers Taarn, fra dette langs Nørrevoldg. til Nørreport, som laa for Enden af Nørreg., derfra til et Punkt i Gothersg. omtrent udfor Brøndstr., hvorefter Linien i en svag Bue afskar de yderste Stykker af Møiiterg., llegneg. og Grønneg., og over daværende Østerport (for Enden af Østergade) strakte sig til Vingaardstr., hvor den naaede Stran­ den. — Det Kvarter, som nu dan­ nes af Stormg., Ny Vesterg., Ny Ivongensg. og Bryghusg., var den­ gang Vand, og Kystlinien, der laa omtrent langs Løngangstr. og Vand­ kunsten samt Slotsholmens sydlige Side, værnedes kun ved Planker. Derved fik Byen de Grænser, som den bevarede til Christian IV .’s Tid. 1525. Fredrik I. skænker Kbhvn. sin Part af Serridslev Mark mod en aar- lig Afgift. Den anden Part købtes af Roskilde Bispestol. Herved har Byens Grund faaet den store Ud­ strækning mod Nord. (526. Frederik I. giver Borgerne Ret til selv at vælge deres Borgmestre, hvorved Byen opnaar en mærkvær­ dig fri kommunal Selvstændighed, et Forhold, der dog ikke bestod ret længe. — Den lutherske Lære begynder at faa fast Fod i Byen. 1529. Kongen kalder Hans Tausen til Sognepræst ved Nikolai Kirke. Paa denne Tid antog den religiøse Be­ vægelse en voldsom Karakter, og Ophidselsen steg mere og mere. Munkene, der især var udsatte for Almuens Had, kunde ikke mere ind­ samle Gaver, og de maatte fortrække frivillig, eller de blev udjagede med Magt. 1530. Graabrødre Klostret hæves. — Billedstormen i Frue Kirke fore- . gaar 3. Juledag. — Helligaandshospital bliver en verds­ lig Stiftelse, og i de følgende Aar skænker Kongen det store Gaver. I 1563 begynder Oprettelsen af pri­ vate Senge. • 1532. Christian II. kommer den 24. Juli som Fange til Kbhvn. 1533. Herredagen, der var samlet i Kbhvn., gengiver Katolikkerne deres Magt. Hans Tausen stilles for Ret­ ten paa Raadhuset og dømmes til Døden, men man tør ikke fuldbyrde denne Dom, og ved „Dannemænds Bøn“ forandres den til Forvisning fra Sjælland og Skaane. Han kom dog snart efter tilbage. 1534. Grev Chi'istoffer af Oldenbxxrg kommer til Byen d. 16. Juli. Han var udsendt af Lybekkerne, der vilde genvinde deres tidligere Magt­ stilling i Norden, men for at lokke

én fuldstændig Sejr og gør et rigt Bytte. 1428. Hansestæderixe, . de,r. , vil hævne Nederlaget det foregaaende Aar, sender en endnu mægtigere Flaade til Kbhvn. Angrebet afslaas, og den maa trække sig tilbage efterladende mange Fanger. Kongen var ikke i Byen, men Dx’onning Philippa viste stort Heltemod. 1443 d. 14 Oktober giver Christoffer af Bayern en ny Stadsret, hvorved Byen faar større kommunal Selv­ stændighed. 1445 d. 26. Septbr. fejrer Christoffer af Bayern sit Bryllup paa Kbhvns Slot. Fra denne Tid kan Byen be­ tragtes som Kongefamiliens Hjem­ sted, hvad der bidrager meget til dens Udvikling. 1447. Det danske Kompagni stiftes d. 23. Maj. Dets Formaal var udeluk­ kende selskabéligt. Det bestaar endnu under Navn af det kgl. danske Skydeselskab. 1449. Christian I. krones i Kbhvn. d. 28. Oktober. Denne Højtidelighed fandt fremtidig Sted her for alle Valg- kongernes Vedkommende. 1475. Helligaandshospitalet bliver for­ uden at være Hospital tillige Kloster for Augustins Orden; efter 1530 er det Hospital alene. 1478. Universitetet stiftes 4. Oktbr., ind­ vies 1. Juni 1479. Det daværende Raadhus blev „Stxidiegaard“ . 1479. Byens tredie Raadhus bygges vistnok i dette Aar. Det havde Fa­ cade mod GI. Torv, saa at den nu­ værende Forbindelsesvej mellem Ny­ gade og Frederiksberggade løb lige foran Bygningen, men disse Gader eksisterede ikke dengang. 1485. Kong Hans stadfæster d. 7. Jan. Byens Privilegier og giver flere nye Bestemmelser til Handelens Fremme. I hele sin Regeringstid virkede han kraftigt for at frigøre Byen for Hansestædernes Handelsherredømme. 1489 eller 1490. Den første Bogtrykker — Gotfred af Gehmen — nedsætter - sig i Byen og virker til 1510. 1500. I det forløbne Aarhundredc har Kbhvn. udviklet sig til at blive Lan­ dets betydeligste Købstad med hen- imod 10,000 Indbyggere. Da den blev befriet for Bispernes strænge Herredømme, begyndte en ny Tid. At Kongerne hyppig boede i Byen og gav den Privilegier, der løs­ nede mange hæmmende Baand, at den blev Station for Rigets Flaade, og at mange Adelige tog Bopæl i den, virkede fremmende paa Handel og Haandværksdrift. Borgen, der var bleven nedbrudt i 1369, maa i Aarliundredets Be­ gyndelse være bleven genopført i en saadan Skikkelse, at der kan ta- ’ les om Kbhvns Slot, der kunde be­ nyttes som Kongebolig. I Aarhun- dredets sidste Halvdel lader saavel Christian I. som Kong Hans fore­ tage betydelige Tilbygninger og F or­ andringer. 1514. Frue Kirke, der i Slutningen af det foregaaende Aarhundrede havde faaet et Taarn, bliver forsynet med et 114 Alen højt kobbertækt Spir, og faar i det væsentlige samme Ka­ rakter, som den bevarede til den store Ildebrand i 1728. 1521. Christian II. befaler, at hvert Her­ berg skal forsynes med et malet Tegn, en Løve, en Hjort, en Mo- rian, en Maane eller lign., hvor­ efter det skal kaldes.

Made with FlippingBook Learn more on our blog