4959926145

24

af mindst 45 minutters varighed, eller 2) - såfremt han som 1.-års opgave har skrevet en énakter eller et radiospil, der findes værdigt til op­ førelse det følgende år af 3.-års skue­ spillerelever - forbereder og gennem­ fører dramatikereleven den endelige tekstmæssige afpudsning af dette spil i samarbejde med den instruktør, der skal instruere denne forestilling. Det anses for et væsentligt incitament for eleven - eventuelt kursisten - at han har en chance for at få indstuderet et af sine egne spil. 3. år. som 2. år, blot at det nu for 2)’s ved­ kommende kan komme til at dreje sig om afpudsning af et af dramatiker­ elevens 1. eller 2. års teater-, radio- eller TV-spil, som - såfremt det skønnes egnet dertil vil blive anvendt det følgende år ved den praktiske under­ visning af 4. års skuespiller- og instruk­ tørelever. 4. år. Eleven udarbejder i årets løb sin afgangsopgave: teksten til en hel- aftens-teaterforestilling. Før den ende­ lige afpudsning diskuteres denne tekst med en professionel instruktør. Kursister kan deltage i denne praktiske undervisning inden for en eller flere af disse tre genrer, og endvidere inden for et eller flere årsafsnit for hver af disse, dog kun i den for hver genre anførte rækkefølge. Det anbefales forfattere, som deltager i disse kursus, at løse den for hvert år til dramatiker­ eleverne stillede tekstmæssige opgave.

II. Teoretiske fag. Undervisningen tilknyttes den teoretiske undervisning af instruktørerne. Kendskab til disse teoretiske fag anses for mere formåls­ tjenligt end kursus i dramatisk-litterær tekst­ analyse og dramaopbygning, arrangeret spe­ cielt for dramatikerelever. Der skelnes dog for dramatikerelevernes vedkommende mellem obligatoriske og frie fag. Obligatoriske fag bliver teaterhistorie, dra­ maturgi, moderne dramatik, sprog og teater­ administration og - sammen med scenograf­ eleverne - drejebogsteknik {story board ) og specialeffekter inden for film og TV. Har dramatikereleven i forvejen kendskab til et eller flere af disse fag, behøver han ikke at følge undervisningen i dem, men han skal dog aflægge prøve i den. Sprogundervisningen anses for vigtig med henblik på de færdiguddannede dramatiker­ elevers fremtidige mulige oversættervirksom- hed og ikke mindst kontakten med udlandets teatre og teaterfolk. Der afsættes timer til diskussion mellem lærere og elever (evt. kursister) af de udførte årsopgaver. De øvrige fag, både instruktørskolens og de andre skolers, står det dramatikereleven frit for at følge. Kursisten kan i det omfang, der er plads, indskrive sig til og deltage i undervisningen inden for et eller flere af alle skolens fag afhængig af hans intentioner med studiet. Han skal ikke aflægge prøve i dem.

Scendgrafskolen.

nødvendigt også at indbefatte studiet af scenografien. Før i tiden kunne den vordende scenograf finde støtte for sine studier ved malerskolen på Kunstakademiet, idet den måde man så på teaterdekorationer, mere var præget af malerkunsten end af egentligt teaterarbejde, mens arbejdet med teaterdekorationer i dag

En moderne teaterproduktion er baseret på et kompleks af ideer, hvoraf dekoration og kostume ikke kan udskilles som separate enheder. En skuespiller kan næppe indstudere en rolle og en instruktør ikke planlægge en mise-én-scene uden at tage planerne for dekorations- og kostumearbejdet i betragt­ ning. Ved et teaterakademi er det derfor