591177001

C. F. R ewe n t l ow (der i 1801 afløstes af Hertug Fr. Clir. af Augustenborg) som Præses1) og Professorerne W øl d i ke , V a b l og V i b o r g som Directionens øvrige Medlemmer. E. N. V i b o r g , som siden Valils Afgang 1783 havde været Lector ved Haven, var i 1797 bleven udnævnt tilRott- bølls Efterfølger som botanisk Professor2), med Forbigaaelse af Vabl, som ikke alene var 10 Aar ældre og langt tidligere havde staaet i Havens Tjeneste, men som alt den Gang havde et europæisk Navn som en af Datidens største Botanikere. Først 1801, da Viborg forflyttedes til Direktorposten for Veterinærskolen, blev Vabl Professor i Botanik ved Univer­ sitetet, hvortil han længe havde været selvskreven. Ligesom Haven vandt i Betydning og Anseelse da Vabl blev nærmere knyttet til samme, havde den allerede tidligere havt det Held at F. L. I l o l b ø l l 1793 var bleven botanisk Gartner i Baches Sted, som befordredes til Slotsgartner i Frederiksborg; men medens Valils Virksomhed som Universitetslærer og Direktør for Haven kun skulde blive kortvarig, virkede Ilolbøll i en lang Aarrække til stort Gavn for Haven, af hvis betydelige Opkomst i den nærmest følgende Tid han havde megen For­ tjeneste. Samtidigt med Vahls Kaldelse til Professoratet udnævntes J. V, H o r n e ma n n til Lector ved den botaniske Have3), og efter Vahls Død, som indtraf allerede 1801, blev Hornemann udnævnt til Professor i Botanik ved Universitetet 1808. I det lange Tidsrum af omtrent 40 Aar, i hvilket denne fortjente Botaniker, som ogsaa arvede Flora Danica’s Udgivelse efter Vabl, stod i Forhold til den botaniske Have, har han virket meget for Havens stadige Fremskridt. Vahls og Hornemanns mange Forbindelser med Udlandets Botanikere og botaniske Haver, tilligemed de Bidrag af le- ') Fra 1809 —17 var Gehejmeraad O. M a llin g Præses for denne Direction. 3) V. fungerede nu paa engang som Lector og Professor, paa samme Tid som han beklædte et Lectorat ved Veterinærskolen. 3) Han concurrerede til denno Plads med C. G. Rafn, Forf. af den for­ tjenstfulde, men aldrig fuldforto „Danmarks og Ilolsteens Flora“ 1— 2 (Kbh. 179(5— 1800).

Made with FlippingBook - Online magazine maker