S_DanmarksGamleHovedstad

Efter Stik af Fuchs i M asius’ Ligprædiken over Feltm arschalløjtnant Grev Christian Gyldenløve, hvis Ligfærd 6. April 1703 frem stilles i Forgrunden. Gaarden havde Facade baade mod Bredgade og St. Strandstræde. Derefter Nyhavns Husrække, Kanalen og Charlottenborgs Facade. Ligtoget passerer forbi Statuen af Christian V, Christian Gyldenløves Fader.

PROSPEKT AF DEN ØSTRE DEL AF KONGENS NYTORV 1703 Til venstre i Billedet ses Thotts Palæ med den lige overfor liggende anselige Bindingsværksbygning, som i Midten af det 17.Aarhun- drede beboedes af den spanske Gesandt Rebolledo og senere af Familien Collin.

PROSPEKT AF DET ÆLDSTE AMALIENBORG Etter Stik af J-J- Bruun- Det af Frederik III’s Dronning Sophia Amalia opførte Lystslot, som efter hende kaldtes Amalienborg, laa i den Firkant af Byens østre Kvarter, der begrænses af Bredgade, Frederiksgade, Amaliegade og Fredericiagade. Dets pragtfulde Have strakte sig indtil St. Anna Plads. Det ødelagdes 1689 ved den ulykkelige Ildebrand, der opstod i et lille ved Siden af Slottet opført Teater og kostede saa mange Mennesker Livet. Pladsen henlaa ubenyttet, indtil Frederik IV anlagde dér et stort Haveanlæg og en Mønstringsplads; paa dets Grund rejste sig under Frederik V det nye Amalienborg Kvarter.

PROSPEKT AF SLOTS- OG BØRSPLADSEN c. 1718 E»er Tegning af Marselius. I Frederik IV’s Tid undergik Slotspladsens sydligste Del betydelige Forandringer. Den store Kancellibygning opførtes paa Boldhusets og de nærmestliggende Gaardes Grund (D) og forbandtes med Slottet ved en Løngang (B). Over denne ses Kunstkammerbygningen (nu Rigsarkivet); 1721 — 1727 ombyggede Fr. IV Slottet og nedrev den gamle Kancelli­ bygning paa Slotspladsen.

21

20