KjøbenhavnskeBorgerOgAlmueSkolevæsen_1890-94

88

Forskellige Sager vedrørende Skoledirektionens Virksomhed. 1. Med Udgangen af Skoleaaret 1890—91 nedlagdes den. saa kaldte Ekstraskole. Denne Skole, der oprettedes 1845 under Navnet »Skolen for forsømte Børn«, skulde i Følge sin Bestemmelse optage saadanne Børn fra de offentlige Skoler, som af en eller anden Grund, forskyldt eller uforskyldt, vare hievne satte tilbage, saa at de ikke kunde naa at blive konfirmerede fra Skolen inden Udgangen af det 14de Aar. Man var i sin Tid, da man oprettede denne Skole, gaaet ud fra den Forudsætning, at der i en særlig Skole vilde kunne etableres en for slige Børn mere bensigtssvarende Undervisning end i de almindelige Skoler, samt at det tillige vilde være ønskeligt for selve Skolerne at blive befriede fra et Element, der ikke blot maatte virke hemmende paa Undervisningen, men som desuden ofte kunde bave en demoraliserende Indflydelse paa de øvrige Elever. Da der imidlertid senere ved Oprettelsen af Særklasser (Konfirmandklasser) er blevet sørget for, at de i deres Udvikling hemmede Børn kunne faa en for deres Evner og aandelige Standpunkt passende Undervisning, og da endvidere de Elever, der have gjort sig skyldige i slet Opførsel eller haardnakket Skulkeri, kunne anbringes paa Kommunens Internat, maatte Ekstraskolen, hvis Elevantal ogsaa paa Grund af de berørte Forhold i de senere Aar var gaaet stærkt nedad, anses for overflødig og nedlagdes derfor, som ovenfor meddelt, ved Sommerferien 1891. 2. Under 6te April udnævnte Hs. Majestæt Inspektøren ved Kristianshavns Betalingsskole, Cand. theol. G. Y. Nyholm til Ridder af Dannebrog. 3. Hattemager Felbergs Legat uddeltes i Juni Termin i Lodder paa 20 Kr. til 4 Elever af Raadmands- gades Friskole. 4. Renterne af Majestæternes Sølvbryllupslegat uddeltes som sædvanlig til 8 Elever fra de kommunale Friskoler med IOV 2 Kr. til hver. 5. Renterne af Gerson Levys Legat uddeltes i Juni Termin i Lodder paa 20 Kr. til 6 af Hindegades Friskoles flinke og trængende Elever, hvis Forældre vare hjemmehørende i Nyboder. 6. Ligesom i de foregaaende Aar bevilgede Direktionen et Andragende fra Bestyrelsen for Studenter­ samfundets Aftenundervisning for Arbejdere om at benytte et vist Antal af Kommunens Skolelokaler i Aftentimerne mellem Kl. 8—10.

Made with