GAHagemannsKollegium_1909-1918

DAGBOGSNOTITS HR

15

10 .—11. —U .

Gåsegilde! — B ru n e d e Gæs, is­ kolde Snapse og skumm ende 01 fra F a d ! T i l Kaffen i Dagligstuen H ja l­ m a r B ergstrøm s E n a k te r » Dam e- te« ud fø rt af K o l­ legiets kvindelige A lu m n e r og F rk . Janssen! P a ry k ­ kerne v a r for Re­ sten m orsomm e! Tekstud ta len n y ­ delig, n a vnlig H j.

Pedersens! E fte r lang Ventetid åbnede endelig »Operetten« i Festsalen. I de kulørte Lam p e rs m ilde L y s skuede talrige A lum n e r i E rn st-H a n se n sk Perspektiv ned over den unge Menneskehed, og m id t i det hele tronede M orten Bisp, mæ t af Gåsen, tung af Ø lle t og m cd Ø jnene stive af F o rve n tn in g . U n d e r disse blide T in ø jn e uddeltes af travle Tje n e re hed Punsch og kolde Sjusser, som skrevet stod. Man beder T je n e r N r 13 A om et Bæger af Nektaren, sætter sig ved et B o rd i Hallen og venter på den Åb enbaring af Kunstens ædleste, h v o rtil Stunden er viet. Og To n e rn e ju b le r ud fra Flygelet un d e r Pianisten H r. Jensens Tra k tem ent, G u ldko rnen e trille r i ustandselig Mængde fra »den verdensberøm te Conférencier M r. Pays de c h ê n e «,»o g i Ramm e deraf foredrager yndefulde og skønne K v in d e r disse Viser, snart så g rum t realistiske som M ile. O d e u r de m oisi’s Vise om »M a d «, snart tårepersende tragiske som F rå u le in F riih lin g sto ch te rs Romance om »den lille 0 « , men også skæ lmske som Miss Blackhells underfundige Sang om »den lille Dæ ve l« eller M ile. Lapetites bedårende F o re d ra g af Visen om »Ta n te Naja.« Og jeg hu ske r endnu de tre S o ld in e r — o, S ign o r T riv e lli, dette havde du anet, da du skabte Melodien »Paa’en igen!« H v a d jeg h u ske r m ere! Jeg h ø re r tusende Røster i glade Soldeviser, ser h u ndrede strålende Ansigter og syv sure, og jeg ser Sørensen svæve over Vandene — — — 1 8 . - l t . - l 4. D ire k tø r Hagem ann — det er fo rb udt os at sige Ekscellencen — va r he r i Aften for at tale med alle sine uartige B ø rn — d. v. s. de små, de store havde han allerede talt med. F a ’r skændte ikke på os, og vi græd ikke ; men vi blev alligevel gode V en ner igen — tro r jeg da. MIX.