RuinerneUnderChristiansborg

Nord og Vest er endogsaa disse blevet fjæ rnede. De bevarede R e ster giver derfor kun en m angelfuld F o re ­ stillingom T a a rn e ts oprindelige Om fang (15 L/2X 151/2m), som er tydeligg jort ved Malingen paa den nye Over­ dæ kn ing s Loft, der viser P lan en af det T a a rn sto kvæ rk , hvori E leono ra Kristine sad fængslet. B la a ta a rn s Navn er uløseligt kn y ttet til E leono ra K ristines H istorie, og det er Kongedatterens „ J am m e rs ­ m ind e“ , der m ere end noget andet h a r bev aret E rin d rin ­ gen om dets uhyggelige Fængsler. I T a a rn kæ ld e re n h a r C h ristian IV ’s D a tte r dog ikke tilb rag t en eneste T ime. De F ang erum , hvori hun hen smægtede sit F ang en sk a b s 21 Aar, 9 M aaneder og 11 Dage, fandtes højere oppe, i T a a rn e ts næ støv erste E tage, og er nu fu ldstændig t forsvundne. D a hun 8. August 1663 om E fterm iddag en Kl. 41/2 førtes ind i B la a ta a rn , indeslu ttedes hun i „Mør­ k e k irk e “ , et snav set og stinkende R um uden V induer. 17. August flyttedes hun til et and et Fæ n g sel i samm e S tokvæ rk , 7 Sk rid t langt, 6 S k rid t b red t og 9 Alen hø jt; øverst v a r der et Vindue, en Alen i Kvadrat, m ed tykk e Je rn stæ n g e r og desuden et Je rn g itte r sa a tæ t, at m an ikke kunde stikke en F in g e r derigennem . Væggene v a r kalkede, og Gulvet sa a ud, som det va r lag t m ed Ler. F ø rst et P a r A ar senere opdagede E leo­ no ra Kristine, a t det va r Skarn , som dæ kkede et Mur­ stensgulv. Kun ved at stille sin Seng paa H ø jk an t og ovenpaa den et Skrin og en Stol, kunde hun en sjæ l­ den Gang se ned i S lo tsgaarden . S træ ngest v a r hendes Fængselsliv indtil F red e rik I I I ’s Død 1670, og at hun form aaede at bevare sin legem ­ lige og aandelige Kraft, er næ sten ufatteligt. Noget h a r det vel hjulpet, at hun ald rig fik Lov til at væ re alene, hvor slet end Selskabet v a r! Men det va r hendes Guds­ frygt, V iljestyrke og Opfindsomhed, som holdt hende oppe. 1671 fik hun T illadelse til at bruge Væ relset uden fo r sin Celle, og nogle A ar senere udvidedes V in­ duet til dets oprindelige S tørrelse, og foruden bedre Mad fik hun nu Penge og Bøger. Men først da E n k e ­ dronning Sofie Amalie v a r død, slog hendes B efrielses­ tim e. D a Slotsfogdens F u ldm æ g tig 19. Maj 1685 b rag te hende B ud skabet, bad hun ham lukk e som sædvan lig : „S aalæ nge jeg er inden Fæ ng selsdø rene, er jeg ikke - 14 —