HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

127

Koleraen i København 1853.

Efter at have raadslaaet med sagkyndige Folk og overvejet de forskellige Hensyn, der burde tages i Be­ tragtning ved Valget af en Byggegrund, valgte Læge­ foreningen den Del af Østerfælled, der laa Staden nær­ mest, mellem Strandvejen og Øster-Allé, og allerede tidligere var udset dertil. Man havde i øvrigt kun Valget mellem denne Grund og det Hjørne af Nørrefælled, der laa lige over for Tinghuset. Dette sidste laa vel Stadens Midtpunkt noget nærmere, men tæt ved den Jerichauske Benovationsplads, begrænset af et Slags aaben Kloak eller Afløbsgrøft uden synderligt Fald, og stødte lige op til det overbebyggede Terrain omkring Tinghuset. Grun­ den paa Østerfælled laa friere og godt beskyttet mod Østenvinden. Faldet her var godt. Jordbunden havde Prof. Hummel undersøgt og erklæret for tilfredsstillende. Afstanden fra Staden kunde ikke være nogen Hindring efter de Oplysninger, man havde om de Afstande, der hidtil havde været mellem Arbejdernes Hjem og deres Arbejdspladser: Amager og Nyholm, Kristianshavn og Toldboden, Blegdamsvejen og Adelgade, og Bygningerne skulde tilmed lige saa vel optage Folk, der arbejdede hjemme. Man indgav derefter Ansøgning til Kommunal­ bestyrelsen om at maatte faa 40000 □ Alen af denne Grund — Foretagendets Gennemførelse i øvrigt var hen­ vist til private Kræfter. Kommunalbestyrelsen sagde ja. Pengeindsamlingskomiteen gav enstemmig sit Bi­ fald og valgte 3 Medlemmer til i Forening med Læge­ foreningen og Bygningsinspektør Bindesbøll at lede Ud­ førelsen. Planen gik i sin Helhed ud paa at bygge 8 To-Etages-Bygninger, hver til 32 Familier. De skulde danne to Hovedrækker, adskilte ved en 50 Alen bred Plads, der var bestemt dels til Beplantning, dels til Forbindelsesveje, dels til Smaahaver. Enkelte Butiks­ lejligheder, en Inspektørbolig, fælles Vaskehuse skulde der ligeledes sørges for, og Lejen skulde sættes saa lavt,

Made with