HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

140

Koleraen i København 1853.

svarer ham fra Sorø: »Denne Sommer ha r med al sin Dejlighed da ogsaa været dig en sjæletrykkende Fimbul- Sommer — den ha r syntes mig saa lang som uhyggelig — og jeg ha r tit tænkt paa Valas Syn: den skumle Drage, der kommer flyvende som en spraglet Slange fra Mørkets Huler og slæber Lig over Sletten med sine Vinger.« I Aarhus udgav Fr. Sneedorff-Birch et Digt om Cholera Morbus, et apokalyptisk Syn. Ogsaa han ser i Koleraen en Drage; alvorsfuldt lyder det til den: »Vaagn op! Den Evige kalder; flyve skal du afsted over Jord som en Svøbe for Synden, slynge Fordærvel­ sens Lynhagl ned paa vanartige Slægter, som med for­ mastelig Haand gør Brud paa hans hellige Love, svin­ gende Tvedragtens Fakkel og æggende Broder mod Broder, tændende Oprørsbaalet, hvis Flammer trindt om paa Jorden strække, lig hvæsende Slanger, de spil­ lende Tunger mod Skyen.« Det er Vantroen, Læren om den sanselige Nydelse som Livets Maal, Socialismen, den røde Republik, Kommunismen, Kravet om ubunden Frihed, der h a r kaldt Koleraen ud af dens Hule. En fynsk Brevskriver til Ugeskriftet »Dannebrog« fører dens Aarsag tilbage til de hjemlige politiske Forhold. »Vi have her«, siger han, »baade i Kirke og i Huse bedet for København om Smitsotens Standsning. Jeg ser i den en Straf over Folket for dets Jammerlighed og Vantro i Fædrelandets Sag paa Rigsdagen, efter al Vor­ herres mageløse Hjælp og Varetægt i Krigens og Op­ rørets Tid.« Og Bladets Redaktion føjer forklarende til: »Kolera udbrød i de samme Dage, i hvilke de Rigs- dagsmænd samlede sig her i Byen, som havde besluttet at omstøde baade Arvelov og Grundlov; og ganske sikkert er det, at først i den samme Middagsstund, i hvilken Arvebudskabet blev antaget, blev Lægeforsam­ lingen enig med sig selv om, at det var den indiske