HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

Caroline Walter og Ferdinand Lindgreen. 155 Datter ha r været ved Komedierne i 17 Aar (!) og været hos mig uden at være i Forvaring hos Hr. Knudsen, hvor hun nu er og forbydes at tale med sin Moder eller Slægt«. Hun forlanger, at Datteren føres tilbage til hende fra Hr. Knudsen, hvor hun »betaler af hendes eget, saa længe hun har at leve frisk med; men om hun i Dag eller i Morgen bliver syg og skal ligge 10 Aar ved Sengen, hvem skal da føde og opholde hende?« Hun udbeder sig derfor atter »Assistange, at jeg som en forladt Enke nyder den Ret, som Guds og Kongens Love befaler.« Magistraten begyndte nu for Alvor at føle sig stødt ved Teaterdirektionens afvisende Holdning og sendte den en pro Memoria af 21. Jun i, hvori det hedder, at det paaligger Magistraten som Øvrighed at paase, at Forældre beholder den dem efter Loven tilkommende Myndighed over deres Børn, og i Fald Børn af For­ ældre forurettes, da at skaffe Børnene Ret; men da det er Magistraten ubekendt, om der maatte være overdraget Direktionen en særdeles Jurisdiktion over de ved Teatret engagerede Personer videre end forhen, da Magistraten og de to og tredive Mænd var Direktører1), bad den tjenstligst Direktionen, at Datteren maatte faa Befaling til at møde paa Raadstuen, naar hun blev tilsagt, med­ mindre hun alene henhørte under Direktionen i alle Tilfælde. Først henved tre Uger efter svarede Direktionen Magistraten i en Skrivelse, hvori den gjorde Rede for hele Sagens Forløb. Det hedder heri blandt andet: »Caroline Halles Udflyttelse af Moderens Hus saavel som den af Moderen med en besynderlig Omhyggelighed fordulgte, men nu fast overalt bekendte ubehagelige

Teatret stod som bekendt under iMagistraten fra 1750 til 1770.

Made with