HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

161

Caroline Walter og Ferdinand Lindgreen.

henskyde dem under, saa kan de foretage dem, hvad for godt synes, og skønt af Direktionen for Komedierne dens pro Memoria erfares, at den ikke har nogen Del heri, erfares det dog tillige, at Betjentene egenmægtig har foretaget sig alt dette. Skønt man nu vel ved, hvad Myndighed man skulde bruge for at tvinge disse Per­ soner til at møde for os, har vi dog ikke villet foretage videre end herved allerunderdanigst at forestille dette, paa det Ds. Maj. om de Tid efter anden forefaldende Uordner kan vorde underrettet, og skal vi allerunder­ danigst henstille, om den af Supplikantinden ansøgte Undersøgning maatte allernaadigst blive befalet og der­ efter blive anlagt Sag mod alle rette vedkommende til endelig Doms Erhvervelse, paa det Publikum kunde faa Satisfaktion og de, som i denne Omgang maatte befindes at have handlet mod Ds. Majs. Lov, vedbørligen blive ansete«. Derefter hører man intet mere om Sagen. Thi vel anmodede Magistraten Kancelliet i Skrivelse af 27. Okt. om at give den Underretning, om der var faldet Re­ solution i Sagen, da Magistraten hidtil intet havde hørt. Men der kom aldrig Svar. Af Kancelliets Proto­ kol i Rigsarkivet, i hvilken Sagen findes kort refereret, ses nemlig, at Kancelliet straks efter at have modtaget Magistratens Erklæring sendte denne med Ansøgningen til Teaterdirektionens Betænkning, og der er de rimelig­ vis bievne liggende og er brændte med Teatrets Arkiv paa Christiansborg i 1794, ogsaa de fire Attester, af hvilke, navnlig af Officersattesterne, man vistnok kunde have ventet vigtige Oplysninger om Familien. At den saaledes kom til at høre til de henlagte Sager, vilde være nogenlunde forstaaeligt, hvis man kunde stole paa Overskou (III S. 38), thi da var den allerede i August Maaned paa en Maade praktisk af­ gjort, idet Caroline Halle da havde holdt Bryllup — li