HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

44

Belejringen 1658—60 og Københavns Privilegier.

Borgerne Opfyldelsen af deres politiske Krav, Freden med Svensken skulde først det næste Aar bringe. Køben­ havn var stadig en belejret By; den svenske Hær laa fremdeles i sine Forskansninger omkring Brønshøj, og saa længe Karl Gustav levede, kom F redsunderhand­ lingerne ingen Vegne. Saa drejede Aaret sig atter en Gang rundt, og den for Svenskekongen saa kritiske Februar Maaned kom tilbage. Det var i Februar 1658 han udførte sin største Bedrift, Overgangen over Bæl­ terne, og ved Freden i Roskilde skallede Sverigs Krone den største Vinding, den nogensinde ha r modtaget. Det var i Februar 1659 han led sit største Nederlag og saa sin Magt og sin Lykke knuses mod Københavns Volde. I Februar 1660 laa han død i Gøteborg, kun 37 Aar gammel. Med Karl Gustavs Død var Krigen i Virkeligheden endt, og 27. Maj 1660 blev Freden sluttet. D. 2. Juli aabnedes Københavns Porte, efter at de havde været spærrede i omtrent to Aar, og Borgerne saa med Undren, at Byens Gader atter strakte sig frit ud gennem de hvælvede Portrum , helt ud i det aabne Land. »Da syntes det for vore Øjne ret lige som et Mirakel af Gud at se Bonden køre paa Gaden«, siger Anders Hiøring. Saa meget var der oplevet i de to Belejringsaar, at alt, hvad der laa foran dem, næsten var glemt. Men inden Byen helt fik sig iført sin gamle frede­ lige Dragt, mødte Borgerne endnu en Gang paa Voldene, saaledes som de plejede at møde i »de kolde Nætters« Tid. De kom for at tage en sidste Afsked med de vante Poster, der i to Aar næsten havde været deres Hjem, og for at modtage deres Konges højtidelige Tak. Vi lader endnu en Gang vort trofaste Øjenvidne Anders Hiøring fortælle derom: »Alt Borgerskabet, ligesom de var brugt i denne Tid, med Trommer og flyvende Faner, med Feltskærer