HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

2

Belejringen 1658—60 og Københavns Privilegier.

der havde rørt sig i Hovedstaden paa Reformationstiden, var der efter den haarde Belejring og Nederlaget i 1536 intet tilbage. Medens København før den Tid havde kunnet stræbe efter en bestemmende Indflydelse paa hele Rigets Skæbne og for sit eget Vedkommende drømte om en lignende mægtig og uafhængig Stilling som de store Hansestæder, sank den — ligesom Malmø og de andre Købstæder — efter den Tid tilbage i Ubemærket­ hed, lydig under Kongemagten og den overmægtige Adel. Først i Løbet af Kristian IV.s Regering begyndte Borgerstanden smaat og langsomt at hæve sig igen. Og under hans Efterfølger træder pludselig Hovedstaden op med en Selvtillid og Energi, der viser, at nu endelig var de dybe Saar forvundne, som den forrige blodige Kamp havde slaaet. Allerede kort efter Frederik III.s Tronbestigelse gav Borgerfølelsen i København sig et overraskende Udslag, der tydelig vidnede om, at nu var nye Kræfter voksede frem. Det var i Anledning af et nyt Skattepaalæg, der efter de Tiders Skik kun skulde ramme tredie Stand, medens de højere Stænder var fritagne, at de styrende uventet stødte paa Modstand hos Københavns Magistrat og Borgere. Der afholdtes Borgermøder, og Protester med talrige Underskrifter indsendtes til Kongen. Bor­ gerne fremhævede her, hvor uretfærdigt det var, at de som den ringeste og fattigste Stand skulde afdrage al Rigens Gæld og Last, medens Adel og Gejstlighed og kongelige Tjenere, som havde Landets Indtægt og store Formue inde, forskaanedes derfor. Men hvis Byrden blev lignet ligelig paa alle, da vilde de ikke alene ud­ give efter deres Formue procentvis, men ogsaa være rede med deres Liv og Blod, naar det begæredes1). *) Fridericia: Adelsvældens sidste Dage S. 133. I dette rig­ holdige Værk gives en udførlig Skildring af Tidens hele politiske Til­ stand, og det er derfor i det følgende ofte benyttet.