HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1964

A. N. H V I D T Kanonerne stod bag brystværnet, hvis øverste del, kronen, dan­ nede voldens højeste punkt, og hvorfra den skrånede ned mod graven, idet der dog var en lille afsats, inden den mødtes med selve vandspejlet. Denne afsats, i fæstningssproget kaldet bærmen, skulle tjene til at optage nedstyrtet jord fra volden under beskydning, så­ ledes at denne jord ikke fyldte graven op og gjorde den passabel. Ved fæstningens armering i 1 91 4 blev bærmen ydermere udnyttet til anbringelse af pigtrådshegn, men dette var ikke forudset i i88o’erne alene af den grund, at man ikke dengang anvendte eller kendte pigtråd, i hvert fald ikke til militære formål. Mens voldens højde varierede fra 4 til 7 meter alt efter det terrain, den var anlagt igennem, og de jordmasser, det var nød­ vendigt at udgrave for at give den våde grav tilstrækkelig dybde og bredde, hvad der igen afhang af grundvandsforholdene, var denne gravs mål konstante langs hele fronten, 16 meter bred i vandoverfladen og bunden 6 meter med en vanddybde varierende fra 2,5 til 3,5 meter. Til denne vandhindring føjedes en oversvøm­ melse af terrainet foran Husumenceinten, tilvejebragt, dels gennem en opstemning af Harrestrup å, dels ved tilledning af vand fra Utterslev mose. Som omtalt kunne graven overalt flankeres —beskydes og be­ lyses —i sin længderetning fra de fra fjendens side betragtet skjulte kaponiérer, der kunne være enkelte, d.v.s. med een skudretning eller dobbelte med skudretning til to sider, altså holdende to frontstyk­ ker under ild. På den anden side af graven lå glaciset, en jord­ kappe, der umærkeligt dannede en flad bakke fra forterrainet op mod graven, således at volden set fra fjendens side næsten gik i eet med terrainet, og i allerhøjeste grad vanskeliggjorde observation af nedslag fra en mod volden rettet ild fra fjendens side. I den mod graven vendende side af glaciset var der udskåret en anden afsats, »den dækkede vej«, der muliggjorde færdsel af egne styrker

100