HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1964

A. N. H V I D T sætte sig i græsset og holde måltid med sin brød- og tørkostportion, som også tildeltes een gang i døgnet. Livet var primitivt, men sundt —sygdom hørte til sjældenhederne. På de andre fronter var primiti­ viteten ikke så fremherskende, da de store forter havde ganske anderledes bekvemmeligheder med køkken og messerum og tilpas opvarmede kasematter, der var passende oplyst i de lange vinter­ aftener for det vagtfri mandskab. De her anførte betragtninger har den kampklare fæstning som baggrund, således som besætningens kår havde været under angreb eller belejring med fjendtlig ild over sig. I fredstid, også mens sikringsstyrken var inde, kunne besætningen, bortset fra de døgn, hvor der var alarmering og sammenhængende krigsmæssige øvelser, nyde godt af komforten i lejretablissementerne bag vestfronten, bortset fra de styrker, der havde vagttjeneste på afsnittene, og som holdt til i huler og vagthytter. Der kunne bruges mange sider i denne fremstilling på beskrivel­ ser af mangfoldige tekniske enkeltheder, der knyttede sig til dette voldanlæg, som må regnes for et af de største jordarbejder, der nogensinde er udført i Danmarkshistorien og notabene på et tids­ punkt, da man ikke kendte til gravkøer og bulldozere. Enhver, der besøger området, kan ikke undgå at blive imponeret, og et sådant besøg vil igen kunne udløse mange spørgsmål om de »mærkelige« ting, man kan iagttage i dette endnu ret velbevarede anlæg. En passant skal lige nævnes de mange »batardeau’er«, der opdeler den våde grav i forskellige bassiner som følge af, at vandstanden, gra­ vens overflade, skulle holdes på en ganske bestemt højde i forhold til volden; men medens denne kunne få sine mål reguleret ved hjælp af simple jordarbejder, måtte gravens vandspejl holdes i skak ved hjælp af opstemninger. Og de blev altså foretaget ved sådanne betonmure tværs over graven. For nu ikke at give en angriber lej­ lighed til at bruge disse mure som spang over graven, var de dels

1 06