HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1964

A. N. H V I D T sin by mod invasion, men også mod bombardement, der kunne demoralisere civilbefolkningen, som igen kunne lægge pres på byens militære kommandant og tvinge denne til at overgive fæstningen, netop sådan som København havde oplevet det i 1807. Ingen var dengang klar over, hvad en storby med en befolkning af høj moral og sammenbidt vilje til at holde ud kunne stå igen­ nem uden at lade nogen defaitisme komme til udtryk. Det kom egendig først for dagen under 2. verdenskrig. De føromtalte frem­ skudte forter kunne der ikke skaffes penge til, hverken da volden anlagdes, eller da man omkring 1906-08 under indtrykket af det sig nærmende stormagtsopgør ( 1 91 4) på ny prøvede at få afhjulpet denne vestfrontens alvorligste mangel. I 1914, da volden gjordes så krigsklar, som det var muligt i en situation, hvor ingen mobilisering var befalet, udførtes en del af armeringsarbejdeme, en væsentlig del endda, således at der i krigs­ tilfælde kun havde været en hurtigt udført mængde tilbage. Men de manglende permanente forter foran, der havde givet stillingen den ønskede dybde, havde man under alle forhold måttet undvære. Ejendommeligt er det for øvrigt at tænke sig, at volden i dag 44 år efter, at den gik ud af byens forsvarsplaner, med den karakter af kampvognskrig, som et felttog i dag ville få, vil være en ren lækkerbidsken for den, der skulle forsvare København. Vestvolden ville målt med vore dages forsvarsmidler danne en altspærrende kampvognshindring og i sensationel grad simplificere Københavns forsvar. Nordfronten Denne del af landbefæstningen fik en ganske anden udformning end vestfronten. Den fik ingen enceinte, om end der fra mange sider havde været ønsket en, men derimod en række forter og bat­ terier, der anlagdes i to linier, forternes forrest. Princippet i fort­

108