HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1964

K Ø B E N H A V N S B E F Æ S T N I N G 1 8 8 6 - 1 9 6 2 konstruktionen og anvendelsen var den, at man i hvert enkelt fort skabte en lukket fæstning, hvis artilleri, der overalt opstilledes i lukkede panserkupler, kunne virke til alle sider. Dermed kunne man tage en fjendtlig fremrykning under beskydning allerede på lang afstand og »brække den op«, man kunne fortsætte beskyd­ ningen, hvis fjenden søgte ind mellem forterne, hvis mellemrum i øvrigt skulle armeres med skyttegravslinier forsvaret af infanteri og feltartilleri, og endelig kunne man i tilfælde af et gennembrud af fortkæden vedblivende holde angriberen under ild, nu i hans ryg, idet forterne var indrettet til at kunne modstå angreb, uanset hvilken vinkel det kom fra. Til dækning af den altid svagere rygside (struben) havde man bag forterne en batterilinie. I fæstningssproget skelnes der mellem fort og batteri på den måde, at fortet kan skyde til og beskydes fra alle sider, medens batteriet normalt kun kan virke i een hoved­ skudretning med nogen virkning til siderne og sjældent bagud. Skellet er dog ikke helt klart; der er i Københavns befæstning eksempler på, at man har kaldt meget store batterier (f.eks. Char- lottenlund og Kastrup) for forter, mens mindre forter (f.eks. Christiansholm) er kaldt batterier. Men netop batterierne var den type værker, der kunne bruges til den specielle opgave, at dække forterne i ryggen - altså gribe ind i det øjeblik, et gennembrud af fortlinien skulle føre til et angreb på fortet bagfra. Forternes anden opgave var den føromtalte kamp mod belejringsbatterierne. Nordfronten kom til at bestå af fem, senere, ikke formelt men reelt, seks forter, fra vest til øst: Gladsaxe Fort, Bagsværd Fort, Lyngby Fort, Garderhøj Fort, Fortun Fort og Tårbæk Fort. Bat­ terilinien kom til at omfatte Tinghøj, Buddinge, Vangede, Gen­ tofte, Bernstorff, Østre Ordrupkrat, Vestre Ordrupkrat og Chri- stiansholms Batteri. Til disse permanente værker kom så en række mindre, men også permanente anlæg, samt i meget stort antal

109

Made with