HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1964

A. N. H V I D T svindingståme, der kunne skydes op og ned i en betonbrønd; kanonen afgav sit skud, løbet blev trukket ind i tårnet og dette sænket ned i brønden, medens der klargjordes til ny ildafgivelse. Således var tårnet ikke udsat for direkte fjendtlig ild udenfor de øjeblikke, hvor ildafgivelse fandt sted. Hvert fort havde sin særlige opgave i det terrain, det var place­ ret i, men da man måtte regne med, at fjendtlige kræfter ville prøve at sætte det ud af funktion ved at erobre det, hvis det ikke kunne bringes til tavshed gennem beskydning, var alle forter ind­ rettet til at kunne præstere et stærkt nærforsvar. Dette var baseret på de dybe grave, der omgav alle forter, og som ikke alene var svære at komme ned i og især op af igen, men som også kunne holdes under kraftig ild fra hurtigskydende artilleri og maskingeværer i de særlige flankeringshuler (kaponiérer), der var indbygget dels i fortkernen, dels i gravenes yderside (kontreskarpen), normalt i den mod fjenden vendende gravvinkel, thi alle forterne, fraset Garder­ høj Fort, havde et grundrids som en ligebenet trekant med sin top­ vinkel vendende mod fjenden. Garderhøj Forts grundrids var rekt­ angulært. Flere forter havde yderligere et jerngitter rundt om selve fortkernen, og da pigtråden efter den russisk-japanske krig i 1904- 05 havde vist sin utrolige defensive styrke, indgik der i forternes passive hindringer overalt pigtrådshegn, både nede i gravene og rundt om hele fortarealet. Oprindelig var der intet lysmateriel i værkerne, men kort efter deres fuldførelse blev spørgsmålet taget op, som tilfældet også var for vestfrontens vedkommende, og fra de ældre søforter overførtes der et antal projektører til belysning af forterrainet, ligesom der installeredes gravprojektører i kaponiérerne. Strømmen hertil leve­ rede dampmaskiner eller benzinmotorer, der installeredes i fort­ kernen i forbindelse med dynamoer og akkumulatorer, som også tjente til belysning i selve fortets indre. Forternes hovedbestykning

112